Generalforsamlingen 28. april

By Michael Carlsson

Formand Allan Reib bød velkommen til NOVA’s generalforsamling. Der var sat kaffe, te, sodavand, øl og snacks frem til de 24 fremmødte medlemmer. Mogens Helle blev valgt til dirigent og sørgede for at vi kom gennem punkterne på dagsordenen til generalforsamlingen.

Formanden kunne berette

I den forgangne sæson er der kommet 52 meldt sig ind i foreningen, hvilket omtale i dagspressen samt åbent hus arrangementer har været med til at vække interesse for.

Hele ti foredrag var på programmet i sæsonen, hvor dog et enkelt måtte aflyses på grund af sygdom. Så vi har rejst til Sibirien, boret på Grønland, observeret kosmiske vejr, accelereret partikler, rejst tilbage til Månen, overværet stjernefødsler, bygget udstyr til rummet og er genopstået med Phoenix på Mars.

Amatørastronomer har fortalt om deres lidenskaber og ture rundt i verden, hvilket har strakt sig lige fra solformørkelse i Gobi-ørkenen, observationer på La Palma og i det sydvestlige USA, begrænsning af lysforurening og til fjernstudier i astronomi.

Et bestyrelsesmedlem takker af

Mogens Hansen, der gennem flere år har været bestyrelsesmedlem, foreviser og handymand for foreningen, har valgt at stoppe som bestyrelsesmedlem for at få lidt mere tid til andre interesser.

I stedet for Mogens har foreningen fået Ole Maymann som nyt bestyrelsesmedlem, så bestyrelsen består fortsat af otte medlemmer.

En mindre ændring af vedtægterne

Vedtægtsændringen består i, at perioden for, hvornår generalforsamlingen skal afholdes, er udvidet til at strække sig fra 1. februar til 30. april.

Galleri

Tags: ,

Læg en kommentar