Stjernehimlen i december 2011

I december 2011 når Solen sit bundniveau d. 22. december.

Herudover kan vi opleve en total måneformørkelse lørdag d. 10. december. Formørkelsen er total, når Månen står op i nordøst kl. 15.36 og totaliteten ophører kl. 15.58. Kl. 17.18 er formørkelsen ovre.

Merkur ses på den sydøstlige morgenhimmel, Venus som en skælvende aftenstjerne i sydvest, Mars som Løvestjerne, Jupiter som aften – og nattehimlens klareste objekt efter Månen. Endelige viser Saturn sin skive og sine ringe på morgenhimlen i øst. Uranus kan fanges i en håndkikkert/teleskop. Selv Neptun kan klares med et amatørteleskop.

Vinterstjernebillederne Tyren, Tvillingerne, Orion, Lille Hund og Store Hund tiltrækker sig stor opmærksomhed, da de indeholder klare stjerner i forskellige farver, åbne stjernehobe og stjernetåger.

Endelig giver 3 stjerneskudssværme anledning til mange juleønsker.

Venus lige efter solnedgang d. 24. December i syd-vest.

total måneformørkelse foto: Torben Taustrup og Flemming R. Ovesen, TOC Observatory, Skødstrup. Hjemmeside: http://www.tocobs.org

Solen

Caption

Aktuelt billede af solen taget med SOHO-teleskopets. Billedet, som opdateres dagligt, viser aktuelle solpletter.

Solen ved 304 nanomter taget med SOHO-teleskopet.

Solen ved 304 nanometer taget med SOHO-teleskopet.

Solens vandring

Søndag d. 18. december kl. 18.00 og 4. søndag i advent, vandrer Solen ind i Skytten.

Torsdag d. 22. december kl. 06.30 går Solen ind i Stenbukken

Solens kulmination over den sydlige horisont

Torsdag d. 1. december kl. 11.59 når Solen sin største himmelhøjde og ses 12½ grad over den sydlige horisont.

Torsdag d. 22. december kl. 12.08 når Solen sin største himmelhøjde og ses ca. 10½ grad over den sydlige horisont.

Lørdag d. 31. december kl. 12.13 når Solen sin største himmelhøjde og ses knap 11 grader over den sydlige horisont

Dagens længde

Fra torsdag d. 1. december til torsdag d. 22. december aftager dagen med 28 min. fra 7 tim. og 24 min. til 6 tim. og 56 min.

Fra fredag d. 23. december til lørdag d. 31. december tiltager dagen med 5 min. fra 6 tim. og 56 min til 7 timer og 1 min.

Solens op – og nedgangstider i december 2011

Dato 01.12 22.12 31.12
Opgang 08.16 08.40 08.42
Kulmination 11.59 12.08 12.13
Nedgang 15.40 15.36 15.43

Månen

Månen som den ses i dag. Billedet opdateres dagligt.

Månen som den ses i dag. Billedet opdateres dagligt.

1. kvarter: Fredag d. 2. december kl. 10.52 i Vandmanden. Afstand 394.215 km. Kl 18.00 står Månen godt 31 grader over den sydlige horisont.

Fuldmåne: Lørdag d. 10. november kl. 15.36 i Tyren. Total måneformørkelse. Månens afstand 397.251 km. Midnat ses fuldmånen knap 55 grader over den sydlige horisont, hvilket er årets højeste fuldmånekulmination.

Sidste kvarter: Søndag d. 18. december kl. 01.48 i Løven. Afstand 371.472 km.

Nymåne: Lørdag d. 24. december kl. 19.06 i Ophiuchus, Slangebæreren.

Månens op- og nedgange

Dato 02.12 10.11 18.11 25.11
Opgang 12.25 15.43 23.45 08.27
Kulmination 18.16 23.56 05.46 12.08
Nedgang 00.00 07.15 12.50 15.46

Apogæum

Månen befinder sig i sit jordfjerneste punkt tirsdag d. 6. december kl. 02.13 i Fiskene. 404.001 km.

Perigæum

Månen befinder sig i sit jordnæreste punkt torsdag d. 22. december kl. 03.56 i Vægten. Afstand 366.395 km.

Begivenhedskalender for december 2011

Tirsdag d. 6. december kl. 18.00 ses Jupiter 4,3 grader syd for Månen ca. 31½ grad over den sydøstlige horisont i Fiskene.

Lørdag d. 10. december kl. 15.06 – 15.58: Total måneformørkelse i Tyren. Fuldmånen står op kl. 15.36, dvs. at totaliten er i fuld gang. Kl. 15.58 bevæger Månen sig fri af sin overfrakke, Jordens helskygge, med start i Månens sydsydvestlige kant og afsluttende i Månens nordøstlige kant kl. 17.18.

I øvrigt er det årets længste fuldmånenat med en varighed på 16 tim. og 37 min.

Torsdag d. 22. december kl. 06.30 har vi vintersolhverv, årets korteste dag. Solen befinder sig i Skytten og starter sin rejse mod nord.

Fredag d. 23. december kl. 04.00 befinder Merkur sig i sin største vestlige elongation (22 grader fra Solen)

Fredag d. 23. december kl. 07.30 ses Merkur ca. 4 grader nord for et ualmindeligt smalt månesegl i stjernebilledet Ophiuchus, Slangebæreren ca. 5 grader over den sydøstlige horisont.

Planeterne i december 2011

Merkur

Merkur, som altid ses på en relativ lys himmelbaggrund vil være synlig på den sydøstlige morgenhimmel fra lørdag d. 17. december til søndag d. 25. december fra kl. 06.45 – 07.00. Merkur er den østlige morgenhimmels absolut klareste “stjerne” og vil opleves som en orange og uroligt lysende “stjerne”. Set i et teleskop viser Merkur sin halvfase.

Husk morgenmødet med et særdeles smalt månesegl fredag d. 23. december kl. 07.30 dybt i sydøst.

Igangværende Merkurmission

Klik: http://messenger.jhuapl.edu/

Se også: Københavns Universitets ALMANAK Skriv – Rejsekalender 2012 s. 49, hvor seniorforsker Susanne Vennerstrøm, DTU Space kalder Merkur “Årets planet”. Læs artiklen

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 08.53 06.56 06.34
Kulmination 12.28 11.03 10.36
Nedgang 16.04 15.10 14.37

Venus

Vor varme søsterplanet ses som en skælvende “stjerne” umiddelbart efter solnedgang dybt i sydvest. Venus er nok himlens 3. klareste objekt efter Solen og Månen, men den ringe himmelhøjde er ikke ligefrem prangende, når det gælder om at skabe sig opmærksomhed.

Helt frem til juni 2012 vil Venus vokse til en spektakulær”aftenstjerne” i vest og vil hævde sit eksistensgrundlag og øge himmelhøjden.

Ved årsskiftet er Venus 193 mio. km fra Jorden.

Mandag d. 30. april 2012 vil Venus lyse klarest. Lysstyrken vil være – 4,5, dvs. godt 15 gange klarere end Sirius, himlens klareste stjerne.

Venus sonder: Klik: http://planetary.org/explore/topics/venus/missions.html

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 10.41 10.47 10.43
Kulmination 13.57 14.12 14.25
Nedgang 17.13 17.37 18.08

Mars

Vor ræverøde naboklode, med en diameter halvt så stor som Jorden, men med et landareal som Jordens, toner frem på den østlige horisont omkring kl. 23.30 i begyndelsen af måneden og kl. 22.30 omkring årsskiftet. Mars opholder sig i Løven, hvor den virkelig tager kampen op. Lysstyrken vokser ½ størrelsesklasse i løbet af måneden og vil være ca 2½ gange klarere end Løvens hovedstjerne i slutningen af december. Mars´s lysstyrke er således + 0,2.

Omkring årsskiftet befinder Mars sig 156 mio. km fra Jorden.

Mars kommer i opposition til Solen lørdag d. 3. marts 2012 i stjernebilledet Løven. Afstanden vil være ca. 100 mio. km. Lysstyrken er steget til – 1,23, hvilket vil sige, at Mars næsten tangerer Sirius´s styrke, som er – 1,4.

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 23.13 22.57 22.38
Kulmination 06.18 05.54 05.29
Nedgang 13.22 12.49 12.17

Jupiter

Jupiter er efter Venus aftenens og nattens lysstærkeste planet. Jupiter var i opposition til Solen lørdag d. 29. oktober, hvor lysstyrken var – 2,9. Lysstyrken falder næsten umærkeligt her i december.

Her i begyndelsen af måneden vandrer Jupiter fra Vædderen ind i Fiskene.

Husk mødet med Månen tirsdag d. 6 december kl. 18.00 i Fiskene. Kig mod sydøst.

Omkring årsskiftet befinder Jupiter sig 679 mio. km fra Jorden.

JUNO – sonden godt på vej til Jupiter

Fredag d. 5. juni 2011 sendtes Jupitersonden “Juno” afsted mod den gigantiske planet med en forventet ankomst i som kan rumme 1300 jordkloder, og som er omgivet af 65 måner,

Mere om http://en.wikipedia.org/wiki/Juno_%28spacecraft%29

Klik på Juno´s flotte hjemmeside: http://missionjuno.swri.edu/

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 14.20 13.39 12.59
Kulmination 21.27 20.45 20.05
Nedgang 04.38 03.55 03.14

Saturn

Den smukke ringplanet er en morgenplanet i december 2011. Saturn opholder sig i Jomfruen. Lysstyrken er + 0,7, dvs. en anelse klarere en Spica, Jomfruens smukke hovedstjerne, som ses syd for Saturn.

Saturn kommer i opposition til Solen søndag d. 15. april 2012 i stjernebilledet Jomfruen. Lysstyrken vil være + 0,2 blot ½ størrelsesklasse større end decemberudgaven af den omringede planet.

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 03.52 03.18 02.44
Kulmination 09.09 08.33 07.57
Nedgang 14.26 13.49 13.11

Uranus

Den blågrønne planet er næsten uden for synsrækkevidde. Kun i månefri nætter og med lidt hjælp fra en erfaren stjernekigger kan Uranus udpeges. Det hjælper med en Astronomi Apps til din iPhone eller din Android. For en god ordens skyld befinder Uranus sig i Fiskene og kan uden hjælpemidler måske passende identificeres juleaften kl. 18.00 34 grader over den sydlige horisont i en stjerneegn blottet for klare stjerner. Og så er det rigtigt mørkt. Det er nemlig nymåne.

Lysstyrken er i december + 5,8.

Ikke siden 1986 har den ca. 3 mia. km fjerne Uranus haft besøg, da NASA´´s Voyager 1 passerede planeten.

Dato 01.12 11.12 21.12
Opgang 15.30 14.51 14.11
Kulmination 21.32 20.52 20.12
Nedgang 03.38 02.57 02.17

Neptun

Solsystemets fjerneste planet var tirsdag d. 23. august i opposition til Solen. Neptuns afstand var på oppositionstidspunktet 4.338 mia. km. og planeten kan under ingen omstændigheder ses med det blotte øje. Neptun blev besøgt af NASA´s Voyager 2 i 1989. Her i december kan den ses i et teleskop i stjernebilledet Vandmanden.

Stjernehimlen i december 2011

Beskrivelsen af stjernehimlen gælder for kl. 23 i starten af måneden, kl. 22 i midten af måneden og kl. 21 i slutningen af måneden.

Den aktuelle stjernehimmel. Billedet opdateres løbende.

Den aktuelle stjernehimmel. Billedet opdateres løbende.

Den østlige horisont

Søslangen også kaldet Hydraen ses i stik øst og slanger sig fra horisonten op til 13 grader over horisonten. Det er dog kun en del af den store himmelslange, som er synlig kl. 23. Søslangen er det største stjernebillede på himlen og er i sin fulde længde 95 himmelgrader. I de tidlige morgentimer her i december kan man se dette 9 hovede uhyre i sin fulde længde strækkende sig fra sydvest mod sydøst lavt i horisonten og uden klare stjerner. Herakles dss. Herkules skulle gennemføre 12 heltegerninger. Èn af disse gerninger var at dræbe denne dæmon, en gerning som Herkules havde held med.

De gamle ægyptere opfattede Søslangen som en himmeludgave af Nilen.

På Helsingør Havn kan man se Rudolph Tegner´s udgave af Herakles og Hydraen, en skulptur, som gennem tiden, er flyttet rundt i havneområdet, bl.a. fra Søndre til Nordre Mole. Kun guderne må vide, hvor tvekampen fortsætter.

Lige over Søslangen, Hydraen, ses Dyrekredsens måske svageste stjernebillede, Krebsen. Stjernerne i Krebsen har typisk en lysstyrke på omkring + 4, dvs. ca. 6 gange svagere end en typisk stjerne i Karlsvognen. Centralt i Krebsen ligger en smuk åben stjernehob, som virkelig er spændende at observere i en håndkikkert/teleskop. Stjernehoben kan ses med det blotte øje, som en lille lysplet. Lysstyrken ligger på ca. + 3. Hoben er også kendt som M 44 i et katalog bestående af 103 stjernetåger og stjernehobe, som den franske kometjæger Charles Messier som blev udgivet i 1784. M 44 ligger ca. 520 lysår fra os,fylder godt 2 fuldmånediametre på himlen og indeholder ca. 300 stjerner. Ganske passende kaldes den stjernerige hob da også for Bistadet. Galilei var den første som opløste hoben i enkeltstjerner. Prøv selv at gøre kunsten efter.

Tvillingerne befinder sig over Krebsen. Tvillingerne har hovedstjernerne Castor og Pollux som iøjnefaldende stjerner. Pollux. den nederste og den stærkest lysende af hovedstjernerne er 34 lysår fra os og Castor lige over er 52 lysår borte.

Den klareste stjerne på den østlige himmel er Capella i Kusken. Capella ligger 42 lysår fra Jorden og er den 4. klareste stjerne på den nordlige stjernehimmel. 70 grader over horisonten ses den.

Den sydøstlige horisont

Her hersker en anden helt, en jæger og en skørtejæger, som endte sine dage, da han blev bidt af Skorpionen. Zeus gav jægeren og det stikkende bæst en prominent plads et eftermæle på nattehimlen og sørgede for, at Orion og Skorpionen blev placeret modsat hinanden. Når Orion står op går skorpionen ned.

Hvis man forlænger Orions 3 klare bæltestjerner nedad mod horisonten finder vi himlens klareste stjerne, Sirius, ca. 7 grader over horisonten. Hvis man en klar stille nat med havblik retter sit blik mod vandoverfladen er det muligt at opleve en lysstribe hen over vandet, en lysstribe fra Sirius. Ikke overraskende kan Venus gøre kunstykket efter, men Venus er også 15 gange klarere end Sirius.

Sirius har været dyrket mange steder på Jorden gennem tiderne. Sirius er omtalt og dyrket hos babylonere, grækere, ægyptere, persere, indere etc. Når den klare stjerne dukker op i sydøst markerer den at julen er nær.

Hvis man har tid og er interesseret i kulturfolkenes forskellige dyrkelse af sol, måne planeter og stjerner skal man læse Richard H. Allens bog, “Star Names and Their Meanings”, hvori forfatteren bruger 10 sider om Siriusdyrkelsen gennem tiderne.

Bemærk at Sirius er utrolig urolig på himlen og stråler i alle regnbuens farver. Årsagen er, at stjernens beskedne himmelhøjde bevirker, at lyset skal passere gennem en tykkere del af Jordens atmosfære, hvilket får den klare stjerne til at skælve.

På græsk betyder Sirius den sitrende, funklende og den brændende.

Endelig ses i sydsydøst over Orion stjernebilledet Tyren med den nordlige stjernehimmels smukkeste åbne stjernehob, Syvstjernen eller Plejaderne, der i lighed med Sirius, også er og har været kendt verden over.

Den sydlige horisont

Lige over den sydlige horisont ses en mørk nat, Eridanus, Floden. Kun en del af billedet ses i Danmark. Eridanus er et af de største stjernebilleder med mange svage stjerner på typisk 3. og 4. størrelsesklasse. Undtaget er hovedstjernen, Achernar, himlens 9. klareste stjerne, som kan ses fra 30 grader nord for ækvator og langt sydover.

Højt mod syd og nær zenit, står Perseus flot. Den græske helteskikkelse holder det afhuggede hovede af Medusa i sin hånd. Medusa var et væsen”dæmon hvis blik kunne forvandle en til sten. Hendes hår bestod af slanger. Perseusstjernen Algol markerer hovedet af Medusa, som derfor også kaldes dæmonstjernen. Algol er en såkaldt formørkelsesvariabel stjerne, som varierer i lysstyrke fra + 2,1, som en typisk Karlsvognsstjerne til + 3,4 på blot 2,8 døgn. En svag ledsagestjerne passerer Algol og forårsager dæmpningen af lyset fra Algol. Den indbyrdes afstand mellem makkerparret er blot 10,5 mio. km, hvilket gør det umuligt at opløse de 2 fra hinandes selv i store kikkerter. Afstanden til Algol og dens ledsager er ca. 100 lysår.

Medusa. Foto: Allan Reib

Nær Zenit ses en af himlens smukkeste åbne stjernehobe, Sværdfæstet, også kendt som Dobbelthoben, da Sværdfæstet egentlig består af 2 stjernehobe, med hhv. 300 og 400 stjerner. Hobene præsenterer sig smukt i en håndkikkert eller i et teleskop med svag forstørrelse og et stort synsfelt.

Den sydvestlige horisont

Her er det kun planeten Jupiter, som umiddelbart fanger blikket. Stjernebillederne Hvalfisken, Cetus, Havuhyret, Fiskene imponerer ikke. Andromeda er dog relativ iøjnefaldende, mens Cassiopeia nær zenit står smukt.

Den vestlige horisont

Pegasus, den bevingede hest, hesten som Perseus red på, da han reddede Andromeda fra Havuhyret, dominerer den vestlige horisont.

En stor firkant af stjerner markerer kroppen af Pegasus.

Den nordvestlige horisont

2 flotte stjernebilleder ses her. Især er Svanen smuk. Deneb er hovedstjernen og befinder sig så langt som 3262 lysår fra os. Lavt i nordvest fanger den klare stjerne Vega stor opmærksomhed. Vega er den nordlige stjernehimmels 3. klareste stjerne og ca. 25 lysår fra Jorden.

Den nordlige horisont

Lige over den nordlige horisont ses dele af Herkules og Bootes, Oksedriveren. Over disse ses Dragen slynge sig omkring himlens nordpol og Lille Bjørn med Polarstjernen, som ligger ca. 1 himmelgrad fra himlens nordpol, det punkt på himlen, som Jordens akse peger imod.

Den nordøstlige horisont

Dybt i stik nordøst lurer Løven. Over sig ligger Lille Løve og Lossen på spring. Den nordnordøstlige himmel er klart domineret af Store Bjørn med en hale, bedre kendt som Karlsvognen.

Aktuelle stjerneskudssværme

“Geminiderne” er aktiv fra onsdag d. 7. december frem til lørdag d. 17. december. Sværmen kulminerer om morgenen tirsdag d. 13. december med op til 120 stjerneskud i timen. Udgangspunktet, radianten ligger 1 grad sydvest for Castor, den svageste af hovedstjernerne i Tvillingerne. En typisk “Geminide” møder Jordens atmosfære med en hastighed på 35 km i sekundet og får luften til at gløde mellem 80 – 120 km over Jordens overflade. I 2009 fandt 2 maksimum sted, som hver afgav 140 skud i timen.

“Ursiderne” erstatter Geminiderne, når den har skudt færdigt. “Ursiderne” er aktiv fra lørdag d. 17. december frem til mandag d. 26. december, 2. Juledag. Radianten, udganspunktet for sværmen ligger i Lille Bjørn. “Ursiderne” kulminerer natten mellem torsdag d. 22. og 23. december omkring midnat. Ophavskometen, hvis støvpartikler ses som stjerneskud, er komet 8P/Tuttle. Det hænder, at “Ursiderne”

kan afgive kraftige stjerneskud. I Ottawa, Canada, blev der d. 22. december 2009 set en ildkugle fra sværmen med en lysstyrke på – 5, dvs. ca. 2,5 gange klarere end Venus. 2009 maksimummet producerede ca. 50 stjerneskud på 1 time.

Allan Reib

onsdag d. 30. november 2011

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s