Fire in the Sky

Foto: Allan Reib d. 15.01.2012 kl. 08.17

Månen og Venus

Månen og Venus torsdag d. 26. januar 2012 kl. 17.23.

Separation 5,44 grader. Månen 3,32 dg. efter nymåne,

12 % belyst. Afstand 392.112 km.

Venus afstand 170,544 mio. km.

Foto: Allan Reib

Foredrag

Stig Skielboe

Foredrag

Titel:Data Analysis for the European Spallation Source-Challenges and Objectives?

v/professor, dr. techn. Stig Skielboe, Niels Bohr Instituttet.

Forskerprofil: http://forskning.ku.dk/search/profil/?id=154000

Dato: Tirsdag d. 31. jan. 2012 kl. 19.30

Tid: kl. 19.30

Sted: Toldkammeret

Abstract

I følge planen skal European Spallation Source (ESS)  begynde at producere neutroner i 2019. ESS er en neutronkilde, der skal bygges i Lund ved siden af Max IV, der er en røntgenkilde. Tilsammen vil disse faciliteter forbedre muligheden for at lave avancerede materialeundersøgelser ganske betragteligt. Efter aftale mellem Danmark og Sverige skal datacentret, som lagrer og analyserer data fra ESS, ligge i København.

I foredraget vil jeg give et overblik over opbygning og anvendelse af ESS, der bliver verdens kraftigste neutronkilde. Princippet er baseret på, at protoner fra en kraftig accelerator rammer et wolfram mål og slår neutroner løs, så de herefter kan bruges i et antal forskellige instrumenter. Neutroner og røntgen til materialeundersøgelse komplementerer hinanden, så man kan lave analyser med neutroner, som vanskeligt kan laves med røntgen og omvendt.

Månen møder Jupiter mandag d. 30.01. 2012 kl. 18.00

Jupiter 4,5 grader syd for Månen i Fiskene ca. 44

grader over den sydlige horisont.

Kilde: Starry Night

                Den fødte stjernekigger

Og så var der astronomen, som var født som stjernekigger,

iflg. jordemoder og læge.

God weekend.

Allan Reib

Formand for NOVA

Nymånen tirsd. d. 24. jan. 2012. Foto Allan Reib

Månen er 1,38 dg. gammel og står 5,42 grader over den vestsydvestlige horisont i Vandmanden. 2% af Månen er belyst. Lysstyrken er – 8,5. Fuldmånens lysstyrke er -13. Månens afst. er 385.384 km.

            Tør du astronomi ?

     Crowded House foto: Michael Carlsson

At interessere sig for eller beskæftige sig med astronomi er en verdensfjern ting, som man ikke forventes at tage stilling til. Det gør de fleste så sandelig heller ikke og det endda med god samvittighed. Alligevel har en håndfuld modige mennesker, se ovenstående foto, trodset denne kendsgerning og har invaderet, besat NOVA´s studielokale på Gurrevej 90 i Helsingør.

Billedet er fra 2008 inden den notorisk lyssky skare søgte til kulturinstitutioner på Helsingør Havn, hvor rumforholdene er større og transportmulighederne optimale. Det kniber nok lidt med at få parkeret sin bil, men rygterne vil vide, at bilparkering i havneområdet i nær fremtid vil blive løst, når pontoner forankres fra Stubbedamsvejs udmunding i Søndre Strandvej, langs kysten mod nord, rundt om Kronborgpynten og op til Marienlyst. Flere hundrede biler vil så kunne parkere tæt på Helsingørs kulturinstitutioner. Bølgerne vil sikkert gå højt hos Danmarks Naturfredningsforening, men ideen er efter min mening et godt alternativ til bygningen af flere skumle parkeringskældre. Et af de få risici ved vandparkering er, at man kan få en flyvefisk i nakken, men pyt med det. Det er trods alt bedre end at møde hvalen Valborg, en spækhugger på afveje eller en havfrue, som trækker dig ned i Øresunds dyb. Hvis man overlever sin vandparkering og vil flyve til en stjerne, viser NOVA  vejen gennem det dybe univers.  NOVA´s stjerneskib har 2 affyringsramper på Helsingør Havn.

Platformene er Toldkammeret og Kulturværftet.

Medlemsaften tirsdag d. 17. januar 2012 kl. 19.30

Husk NOVA´s medlemsaften, hvor foredrag afløses af samtale og samvær omkring og med stjernerne. Hvis vejret er stjernevenligt rettes teleskoperne mod de verdensfjerne egne. Kom i nærkontakt med Jupiter og måske Venus dybt i sydvest. 1500 lysår fra os ses Oriontågen, et fødested for stjerner og planeter. Oplev tågestrukturen i f.eks 100 ganges forstørrelse.

Hvis vejret ikke tillader at observere og forstørre firmamentets stjerneparade, drikker vi en ekstra kop kaffe, får fast fodfæste i klublokalet, går i cyberspace og oplever spektakulære powerpoints, netter lidt på Google og udveksler relevante apps.

På himlen nu

Brug i denne weekend  ulvetimen til at kigge stjerner. Glem alt om Ingmar Bergmans film fra 1968 og hverdagens pædagogiske udfordringer mellem kl. 17 og 18. Nu er det weekend og tid til stjernekiggeri. Nordenvinden suser ned over de Skandinaviske fjelde  og bringer klar polarluft til os. Solen vil skinne og nætterne vil blive ekstraordinære klare. Stjernerne vil nok være  lidt urolige, især Sirius, som ses tidligt på aftenen relativt lavt i sydøst. Hvis lufturoen er tilpas stærk, vil himlens klareste stjerne måske udføre en sand og farverig stjernedans. Sirius hopper næsten. Lyset fra den 8,7 lysår fjerne stjerne skal grundet sin ringe himmelhøjde passere gennem en tykkere del af Jordens atmosfære, derfor den urolige adfærd.

Venus møder Neptun

Hvis man har mulighed for at kigge i en håndkikkert eller endnu bedre et teleskop, kan man i dag fredag d. 13. januar kl. 18 opleve Venus og Neptun blot 1,1 grad fra hinanden, dss. 2 fuldmånediametre. Det er kun set fra Jorden, at de 2 planeter tilsyneladende har stævnemøde. Venus, som er 5 – 6 gange klarere end Jupiter i sydsydøst, befinder sig blot 182 mio. km fra os, mens Neptun er 4,6 mia km fra Jorden. Neptun kan ikke ses med det blotte øje, derfor brug optik.

Keck teleskoperne på Hawaii har taget fine fotos af Neptun. NASA´s Voyager 2 havde et rendez-vous med den nu fjerneste planet i solsystemet i 1989.

Udskift isteen med en varm Droste Kakao, husk halstørklæde, vanter og glem ikke din Fjällräv eller din Canadian Goose, den som er lænket i Intersport. Du

får i denne weekend virkelig glæde af varm vinterpåklædning i  den glemte vinter 2011 – 12.

Venlig hilsen

Allan Reib

Lav sol over Snekkersten i stik sydvest fredag

d. 6. januar 2012 kl. 15.40.Foto: Allan Reib.

På kyststrækningen Helsingør – København kan man i årets mørke måneder se Solen stå op og Solen gå ned over Øresund, mens kyststrækningen Helsingør – Hundested må undvære Solen og døje med et Øresund/Kattegat uden farvepragt.

I årets lyse tid kan man fra kyststrækningen Helsingør – Hundested se Solen stå op og Solen gå ned over Øresund/Kattegat, mens kyst-strækningen Helsingør – København kan se Solen stå op, men ikke at den går ned over Øresund.

Hvilken kyststrækning skal man dog vælge, hvis man skal have dækket sine behov, når man nu er vandglad og farveelskende ?

Måne

Høj måne over sandfanger og Skåne fredag

d. 6. januar 2012. Foto: Allan Reib

Statistik for NOVA website i 2011

I anledning af nytåret kommer her lidt statistik for trafikken på NOVAs website i 2011. Siden starten i oktober 2008 er besøgstallet på nova-astronomi.dk steget jævnt:

• 2009: 24.000 visninger
• 2010: 41.000 visninger
• 2011: 52.000 visninger

Den travleste dag i 2011 var 8. oktober med 2.065 besøg.

De mest populære emner var i 2011:

• Forsiden: 16.000 visninger
• Himlen nu: 8.200 visninger
• Saturn fra marts 2010: 3.200 visninger
• Stjernehimlen i oktober 2011: 1.000 visninger
• Astroquiz fra oktober 2009: 1.000 visninger
• Astroquiz fra januar 2010: 1.000 visninger

Ovenstående statistik er udarbejdet af bestyrelsesmedlem i NOVA, Poul Henrik Jørgensen

Venlig hilsen

Allan Reib

formand for NOVA

Nogle gange er der virkelig tryk på, andre gange er luften sivet ud af ballonen.

Torsdag d. 5. januar 2012 målte husets barometre et sjældent lavt lufttryk over Helsingør:

Stuebarometeret: Lufttryk 970 hectoPascal

torsdag d. 5. januar 2012 kl. 14.00

Skibsbarometeret torsdag d. 5. januar 2012 kl. 14.00

Bemærk at trykket ligger udenfor “den tilladte skala”.

Bølgerne må virkelig have gået højt.

Laveste tryk målt i Danmark: 943,9 hectoPascal i Skagen

d. 20. februar 1907. Højeste lufttryk målt i Danmark:

1062,5 hectoPascal d. 23. januar 1907

Gennemsnitlig lufttryk: 1013 hectoPascal

Laveste tryk målt på Jorden: 870 hectoPascal øst for Filip-

pinerne d. 12. oktober 1979.

Højeste tryk målt på Jorden: 1083 hectoPascal i Sibirien

d. 31.december.1968.

Tryk på planeterne

Lufttryk på Mars: 7 – 9 hectoPascal

Lufttryk på Venus: 93.000 hectoPascal

Lufttryk på Pluto: 0,0015 – 0,003 hectoPascal

Saturnmånen Titan: 1600 hectoPascal

Exoplaneter

Kepler in Space

Foredrag om Exoplaneter

Dato: tirsdag d. 10. januar 2012

Sted: Kulturværftet, Lille Scene, Allegade 2, 3000 Helsingør

Tid: Kl. 19.30

Foredragsholder: v/postdoc, astrofysiker Lars Buchhave

Niels Bohr Institutet

Aktuelt

Torsdag d. 5. januar 2012 kl 01.00 befinder Jorden sig i perihel, sit solnæreste punkt. ca. 147.0972 mio. km.

Allan Reib

Formand for NOVA

Et år rinder ud. Stjerner fødtes, funklede og forsvandt.

Hovedparten overlevede.

Stjerners levnedsløb er broget.Fødsler kan have komplikationer.

Få fødes som brune dværge, og når aldrig at brænde igennem.

Men de fleste brænder og lever et stabilt liv i milliarder af år.

Nogle få lever et liv i overhalingsbanen, funkler og skiller sig ud

fra mængden og markerer sig, men det høje brændselsforbrug

har sine omkostninger. Levetiden for superstjerner er kort…blot

nogle få millioner år og de ender som regel livet med et eksplosivt

farvel fra firmamentet. Men deres aske/støv af tunge grundstoffer

spredes, samles og tænder nye stjerner i tætte tåger.

A star is born again.

Ligner stjernelivet menneskelivet? Ja….vi kommer jo af stjerner.

Godt Nytår.

Allan Reib

Formand for NOVA

Foto: Jesper Grønne

Aktuelle foto: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-44530662:sj%C3%A6ldent-himmelf%C3%A6nomen-fanget-p%C3%A5-foto.html?ss

Jesper Grønnes galleri: http://www.groenne.eu/Groenne/Home.html

Som vanen tro starter årsskiftet med kosmisk skarpskydning fra stjerneskudssværmen “Quadrantiderne” også kendt som Bootiderne. I perioden fra. d. 1. januar – d. 5. januar vil natte- og den tidlige morgenhimmel blive opflammet af stjerneskud, endda i hobetal, når sværmen kulminerer onsdag d. 4. januar ved 4 tiden. Op imod 120 stjerneskud i timen kan man opleve. Stjerneskuddene kommer ikke regelmæssigt, men kan komme i bundter efterfulgt af længere pauser, men Månen er netop gået ned i nordvest, hvilket betyder, at scenen er sat til spotting af stjerneskud. En Bootide møder Jordens atmosfære med ca. 40 km i sekundet og får luften til at gløde. Ophavet til  stjerneskudssværme som Bootiderne, skyldes kometstøv aflejret i rummet. Når Jorden i sin bane om Solen passerer disse støvede efterladenskaber oplever vi særlig mange stjerneskud. I mine fortrinlige og troværdige tyske almanakker er ophavskometen med det imponerende navn 96 P/Machholz 1 skurken bag skarpskydningen. Astrofysiker Michael Linden-Vørnle, Tycho Brahe Planetarium skriver, at Bootidernes ophavskomet formentlig er et stykke af kometen 2003 EH1, en opdagelse fra 2003, og som kan krediteres NASA-forskeren Peter Jenniskken.

Tidspunktet for at møde meteorstormen er næppe optimalt for de fleste og heller ikke for dem med det klare nytårsfortsæt at stå tidligt op. Et godt råd er at blive avisuddeler for en dag. Postkasserne er blevet vejvenlige, så man vinder ekstratid til at sætte næsen i sky og  være beredt til bombardementet.

Husk varmt tøj, varm drikkelse og en meterlang ønskeseddel godt gemt i fingervanterne.

Solen

Billede af Solen på spaceweather.com

Fredag d. 20. januar kl. 13.00 vandrer solen ind i Stenbukken, men vandrer hurtigt samme dag ind i Vandmanden, som den møder kl. 17.00. Det mærker vi næppe.

Men det gør vi med dagslængden: I løbet af januar tiltager dagen med  1 time og 26 min. Fra 7 timer og 3 minutter til 8 timer og 29 minutter.

Solens kulmination over den sydlige horisont

1.1.12 kl. 12.13. Højde over horisonten: Ca. 11 grader

15.01.12 kl. 12.19. Højde over horisonten: Ca. 12½ grad

31.01.12 kl. 12.23. Højde over horisonten: Ca. 16 grader

Solens op- og nedgang i januar 2012

Dato                           01.01     15.01      31.01

Opgang                    08.42     08.32      08.09

Kulmination          12.13      12.19       12.23

Nedgang                 15.45     16.06       16.38

Månen

Månen 5 dage gammel torsdag d. 29.12.2011 kl.16.00

Foto: Allan Reib

Første kvarter: Søndag d. 1. januar i Fiskene. Se halvmånen i stik syd kl. 18.17. Afstand 399.326 km.

Fuldmåne: Mandag d. 9. januar kl. 08.30 i Tvillingerne. Se fuldmånens opgang kl. 16.39 i østnordøst. Afstand 385.452 km.

Sidste kvarter: Mandag d. 16. januar kl. 10.08 i Jomfruen. Se halvmånen stå op i østsydøst kl.00.52. Afstand 370.804 km.

Nymåne: Mandag d. 23. januar kl. 08.39 i Skytten. Afstand 379.806 km.

Månens op- og nedgang i januar 2012

Dato                        01.01.12       09.01.12       16.01.12     23.01.12

Opgang                  11.14               16.39              00.52          07.58

Kulmination       18.17               00.00            05.49           12.25

Nedgang              00.27              08.14             10.33            17.03

Astronomiske begivenheder i januar 2012

Tirsdag d. 3. januar kl. 02.00 ses Jupiter ca. 4,3 grader syd for Månen i Fiskene og ca. 3 grader over den vestnordvestlige horisont.

Torsdag d. 5. januar kl 01.00 befinder Jorden sig i perihel, sit solnæreste punkt ca. 147.0972 mio. km.

Fredag d. 13. januar kl. 18.00 ses Venus 1,1 grad syd for Neptun i Vandmanden ca. 10,5 grader over den sydvestlige horisont. Brug teleskop.

Torsdag d. 26. januar kl. 18.00 ses Venus ca. 5,9 grader syd for Månen i Vandmanden. og ca. 16 grader over den sydvestlige horisont.

Mandag d. 30. januar kl. 18.00 ses Jupiter 4,5 grader syd for Månen i Fiskene ca. 44 grader over den sydlige horisont.

Mere januar himmel 2012 følger de kommende dage.

Venuspassagen onsdag d. 6. juni 2012 er så absolut det kommende års største astronomiske begivenhed.

Allerede ved Solens opgang kl. 04.32 er passagen af solskiven godt i gang. Kl. 06.49 er seancen slut.

Venuspassager forekommer med ca. 120 års interval og hver gang med 2 passager med 8 års interval.

Sidst vi havde Venuspassage var d. 8. juni 2004. Husk solformørkelsesbriller!

En bedre observation af begivenheden fås gennem et solteleskop ( det har NOVA) eller et teleskop med solfilter.

Bemærk at det er den eneste mulighed i dette liv at opleve Venus som en distinkt sort prik vandre hen over

solskiven.

Næste passage af Solen finder først sted d. 11. december 2117 og igen d. 8. december 2125.

Indbyggere i Danmark kan i 2142 opleve en total solformørkelse. 3 himmelmekaniske begi-

heder af højeste karat.

Så for en sikkerheds skyld så se at få samlet en masse mariehøns, som er flyvedygtige, men lad dig ikke

forvirre af de små kræs mange sorte prikker!

Gode hjemmesider:

http://eclipse.gsfc.nasa.gov/OH/transit12.html

http://www.dr.dk/Templates/Article.aspx?NRMODE=Published&NRORIGINALURL=%2FVidenskab%2FEmner%2FUniverset%2FNASA%2Fjuni04%2FJames_Cook_

og_venuspassagen.htm&NRNODEGUID={9A0BC493-AE46-4F6D-ADC0-09F09FC0E6ED}&NRCACHEHINT=Guest

http://affs.dk/galleri/venus-passage.html

http://www.lunarplanner.com/HCpages/Venus.htm

Solen

Vi nærmer os et solpletmaksimum. Flere nordlys vil

vil forhåbentlig flamme over Danmark.

Aurora Borealis d. 26. september 2011

Foto: Jesper Grønne

Hjemmeside: http://astrophoto.dk/gallery/index.php

Nordlysovalen

Klik: http://spaceweather.com/

Klik også: http://ing.dk/artikel/99420-forudsigelse-slaar-fejl-solen-toever-stadig

Solformørkelser i 2012

Tidligere total solformørkelse, Gobiørkenen

d.1. august 2008

Foto: Allan Reib

Ringformet solformørkelse mandag d. 21. maj 2012:

Synlig fra Sydøstasien, Det Gule Hav, Japan, Det Nordlige Stillehav og Californien

Total solformørkelse tirsdag d. 13. november 2012:

Synlig fra det nordøstlige Australien, halvøen Cape York, Great Barrier Reef, Det Sydlige

Stillehav og slutter ca. 1000 km fra Chiles kyst, hvor bredden af totalitetszonen er ca. 179 km.

Klik: http://eclipse.gsfc.nasa.gov/eclipse.html

Klik: http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEmono/ASE2012/ASE2012.html

Månen

Månen fotograferet søndag d. 12 marts 2006 3 døgn

før fuldmåne. Jørgen Schiøtt og Martin Sparre anvendte

NOVA Observatoriets Meade DSI Pro Camera på

4″ Takahashi refraktoren. Billedet er en mosaik af otte billeder.

Partiel måneformørkelse mandag d. 4. juni 2012 synlig fra det østlige Asien,

Japan, Australien, Stillehavet, Antarktis og de vestlige dele af Nord – og

Sydamerika.

Klik: http://eclipse.gsfc.nasa.gov/OH/OH2012.html#LE2012Jun04P

Penumbral måneformørkelse onsdag d. 28. november 2012

Formørkelsen kan bl. a. ses i Danmark og er synlig fra Månens opgang

kl. 15.49. Formørkelsen slutter kl. 17.53. Formørkelsen er på ingen

måde spektakulær.

Planeterne i 2012

Merkur

http://www.google.dk/search?q=Merkur+%2B+messenger&hl=da&client=firefox-a&hs=uzs&rls=org.mozilla:da:official&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=xcr5TraDIcHUsgbg-tjcDw&ved=0CEwQsAQ&biw=1600&bih=771

Den solnære planet er synlig på aftenhimlen i begyndelsen af marts, i begyndelsen af juni og i slutningen af oktober.

På morgenhimlen ses Merkur midt i april, midt i august og i starten af december.

Venus

Venus og Månen mandag d. 27. december 2011

kl. 16.45. Foto: Allan Reib

Månen er ca. 3 døgn gammel efter nymåne. Afstand

381.357 km. Lysstyrke ca – 10.

Afstand til Venus ca. 108.729 mio. km. Lysstyrke – 4.

Vor varme søsterplanet ses på aftenhimlen fra årets begyndelse og helt frem til starten af juni.

Venus lyser klarest torsdag d. 12. juli 2012 på morgenhimlen.

Venuspassage

Onsdag d. 6. juni 2012 kan man opleve Venus passere hen over solskiven, en såkaldt Venuspassage.

Passagen er godt i gang ved Solens opgang i nordøst.

www.dmi.dk/dmi/billeder_af_venuspassagen i 2004

Mars

Mars er i opposition til Solen lørdag d. 3. marts 2012 kl. 21.10 i stjernebilledet Løven. På oppositions-

tidspunktet befinder planeten sig 100,9 mio. km. Lysstyrken er ca. – 1,2, lidt mindre en Sirius´s , himlens

klareste stjerne. D. 27. juli 2018 er oppositionen særlig bemærkelsværdig, idet afstanden til Jorden blot er 57,6 mio. km,

og lysstyrken  – 2,8. Dvs. at den røde planet til den tid flammer 4 gange stærkere på himlen. Jupiter får kamp til stregen.

Hidtil bedste billede af Mars:

http://hubblesite.org/newscenter/archive/releases/2001/24

Jupiter

Jupiter kommer i opposition til Solen mandag d. 3. december 2012 kl. 02.45 i stjernebilledet Tyren.

Afstand 609 mio. km. Lysstyrke – 2,8.

http://www.google.dk/search?q=jupiter+%2B+hubble&hl=da&client=firefox-a&hs=lBD&rls=org.mozilla:da:official&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=nsP5TtP7CMjrsgaGtpDPDw&ved=0CEMQsAQ&biw=1600&bih=771

Saturn

Søndag d. 15. april 2012 er Saturn i opposition til Solen i stjernebilledet . Afstand 1.304 mia. km. Lysstyrke + 0,2.

ws.yahoo.com/blogs/technology-blog/nasa-cassini-orbiter-snaps-unbelievable-picture-saturn-144133480.html

http://www.google.dk/search?q=Saturn+%2B+hubble&hl=da&client=firefox-a&hs=XVD&rls=org.mozilla:da:official&prmd=imvns&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ei=aMj5TseLFMLesgbN2rAO&ved=0CDsQsAQ&biw=1600&bih=771

Uranus

Lørdag d. 29. september kl. 09.15 er Uranus i opposition til Solen i stjernebilledet Fiskene. Afstand 2.852 mia. km. Lysstyrke + 5,7.

Neptun

Fredag d. 24. august 2012 er Neptun i opposition til Solen i stjernebilledet Tyren. Afstand 4.334 mia. km. Lysstyrke + 7,8.

Bemærkelsesværdige konjunktioner i 2012

Venus+ Neptun fredag d. 13. januar kl. 18.00

Venus + Uranus fredag d. 10. februar kl. 18.00

Venus + Jupiter torsdag d. 15. marts kl. 21.00

Jupiter okkulteres af Månen søndag d. 15. juli kl. 04.00

Dette gentages nogle gange i 2012

Øvrige konjunktioner kan følges på site:  “Himlen nu” i løbet

af 2012.

Stjerneskudssværme

Kvadrantiderne/Bootiderne er aktiv i perioden 1. – 6. januar.

Natten mellem tirsdag d. 3. og 4. januar kulminerer sværmen.

Fra omkring kl. 04.00 d. 4. januar vil der være gunstige betingelser

for at se mange stjerneskud. Månen er gået ned.

Forventet antal meteorer i forbindelse med kulminationen: 100 – 120.

God vejledning: http://www.spacedex.com/quadrantids/

Lyriderne

Sværmen er aktiv fra d. 16. april – d. 25. april med forventet kulmination

d. 21. april.

Perseiderne

Sværmen er observerbar i første halvdel af august med en forventet

kulmination natten mellem d. 11. og 12. august.

Leoniderne

Sværmen som er særlig spektakulær hvert 33. år. Fra d. 9. november

er det værd at spejde Leonider. Natten mellem d. 17. og 18. november

kulminerer sværmen.

Kun de mest kendte   stjerneskudssværme er nævnt. Følg fortløbende site: “Himlen nu”

for flere detaljer om de enkelte sværme i løbet af året.

Herunder ses Leoniderne over Niagara Falls i 1833

http://da.wikipedia.org/wiki/Leoniderne

Godt observationsår!

Allan Reib

Formand for NOVA

Tirsdag d. 27. december 2011

Lille Bjørn ser op på Store Bjørn

Venus set i sydvest kl. 16.15  juleaften 2011

Torsdag d. 22. december 2011 kl. 06.30 havde vi vintersolhverv, årets korteste dag.

Dagens længde var 6 timer og 56 minutter. Tirsdag d. 21. juni 2011 kl. 19.16 havde vi

sommersolhverv, årets længste dag. Dagens længde var 17 timer og 27 minutter.

Ovenstående foto viser Solen set fra Trykkerdammen i Helsingør og umiddelbart efter

dens opgang lige nord for Landskrona i Skåne.

Lysere tider er på vej.

Julequiz 2011

Helt frem til torsdag d. 22. december bliver læserne af  NOVAJUL præsenteret for en række opgaver…..20 i alt.

Fremsend de 20 besvarede spørgsmål samlet senest fredag d. 23. dec. kl. 15.00. Navnet på den første, som fremsender 20 rigtige besvarelser, vil blive afsløret juleaften lørdag d. 24. december kl. 22.00 og vil modtage en ruminspireret/rumrelateret gave ikke fra julemanden, men fra formanden i januar 2012.

Mail til: formand@nova-astronomi.dk

God fornøjelse.

Velkommen til 4. runde af årets julequiz

Sp. 1. Venus, himlens 3. klareste objekt efter Solen og Månen ses lige efter solnedgang i sydvest.

“Den lille sol” kaldte et kendt kulturfolk i Amerika denne smukke planet.

Hvilket kulturfolk:

Pueblo

Navajo

Mayaer

Azteker

Sp. 2.

Almegård ved Rønne på Bornholm har en helle-

ristning, som viser skålgruber, dannende et kendt

stjernebillede.

Hvilket?

Sp. 3.

17. April 1939 oplevede Luplau Janssen på Dr. Olgas Vej på Frederiksberg et kuglelyn i sit observatorium, Uraniaobservatoriet. En eksplosiv oplevelse…

Klik: http://www.nafa.dk/Historie/Kuglelyn.htm

Observatoriet havde en 4,20 m lang refraktor, som i dag er opstillet i:

1.  I Ålborg

2. I Århus

3. I Odense

4. I Lund

Sp. 4.

På P4 kan man med mellemrum høre astronomen Ole J. Knudsen, som til daglig er leder på Steno Museet i Århus.

For år tilbage kender vi Ole J. Knudsen fra:

1. Det hedengangne naturvidenskabelige magasin “Lexikon”, som han var redaktør af.

2. SUFOI’s Alarmcentral

3. Direktør på Tycho Brahe Planetarium

4. Direktør på Rundetårn

Sp. 5

Fuldmånen over Glumslöv syd for Helsingborg

Foto: Allan Reib, taget fra formandens have.

Hvor højt ligger haven over Øresund?

1. Ca. 12 m

2. Ca. 20 m

3. Ca. 18 m

4. Ca. 8 m.