Stjernehimlen i 2019

I anledningen af årskiftet har Allan Reib, NOVA, skrevet følgende artikel om stjernehimlen i 2019.

Stjernehimlen i 2019 byder på 5 formørkelser. 3 solformørkelser, en total, en ringformet samt en partiel, delvis solformørkelse. Ingen af disse kan ses fra Danmark. Herhjemme må vi nøjes med 2 måneformørkelser En total og en partiel, delvis måneformørkelse. Noget ekstraordinært indtræffer også. Solsystemets mindste planet, Merkur, vil vandre henover solskiven og vil ses som et diminutivt punktum. Hold godt øje med årets tilbagevendende stjerneskudssværme, samt månens intime himmelmøder med planeterne, som man kan se i ”Almanakken” og ”Lommekalenderen”.

Men lad os starte med de himmelbegivenheder, som kan ses fra Danmark.

Total måneformørkelse 27. – 28. juli 2018. Foto: Jørgen Schiøtt, NOVA

Mandag d. 21. januar 2019 kan vi opleve en total måneformørkelse. Den delvise del af formørkelsen starter kl. 04.33 om morgenen. Kl. 05.40 starter den totale formørkelse, Formørkelsens midte er kl. 06.12. Den totale formørkelse slutter kl. 06.43. Den sene delvise del slutter kl. 07.51.Så hvis du vil opleve en fuldmåne i kobberrød farve, er det i perioden fra kl. 05.40 – 06.43. Sceneriet finder sted ca. 20 grader over den vestlige horisont.

Tirsdag d. 16. juli – onsdag d. 17. juli 2019 finder en delvis måneformørkelse sted. Så det er kun en del af månen, som rødmer. Kig mod sydøst! Den delvise, partielle del starter kl. 22.01. Formørkelsens midte indtræffer kl. 23.30 i sydsydøst. Den delvise, partielle del, afsluttes kl. 01.00 i næsten stik syd. Tiderne er dansk/centraleuropæisk sommertid.

Mandag d. 11. november 2019 dagen efter ”Mortensanden”, tager Merkur en tur henover solskiven. Vi er vidner til en Merkurpassage. Sidste gang man kunne opleve solsystemets mindste planet vandre henover solskiven var d. 9. maj 2016. Det sker kun 13 gange på 100 år! Den aktuelle Merkurpassage starter kl. 13.35. Kl. 13.37 er den lille planet helt indenfor kanten af solskiven. Kl. 16.18 har Merkur nået sin midte af passagen, nærmest centrum af solskiven, men solen er desværre gået ned kl. 16.11 før passagens midte. Husk at anskaffe et eller flere sæt af solformørkelsesbriller, så familie og venner kan se ”det vandrende punktum” på vor nærmeste stjerne. Bedst er det at holde øje med om Rundetårn, Tycho Brahe Planetarium, KAF, Københavns Astronomi Forening eller NOVA – Nordsjællands Astronomi Forening afholder arrangementer i forbindelse med denne specielle himmelbegivenhed. De nævnte steder har teleskoper med særlige solfiltre. Se aldrig direkte mod solen uden beskyttelse. Det giver øjeblikkelig blindhed!

Reklamer

Stjernehimlen i december 2018

Allan Reib har forfattet den følgende beskrivelse af stjernehimlen i december 2018.

Hvis aften-natte- eller morgenhimlen er klar i julemåneden, kan det være en god idé at gå en tur. Gerne med familien eller gode venner. Man kan så f.eks. vende næsen i sky og kigge efter månen, planeterne, stjerneskudssværme og stjernebilleder. Decemberhimlens stjernebilleder byder på mange smukke hovedstjerner med stjernebilledet Orion som ”omdrejningspunkt”. For at ”forstørre” de noget ”verdensfjerne” objekter, som planeter og stjernetåger, er det en god idé at anskaffe sig et teleskop, eller evt. melde sig ind i NOVAs observationsgruppe (eller KAF – Københavns Astronomiske Forening). Download: http://stellarium.org/ Det vil hjælpe dig godt på vej i dine ”stjernestudier”.

Solen

Årets korteste dag, vintersolhverv, er fredag d. 21. december. Dagslængden er 6 timer og 56 minutter. Til sammenligning var årets længste dag, sommersolhverv, som faldt onsdag d. 21. juni 17 timer og 27 min.

Månen

Fredag d. 7. december kl. 08.20 er det nymåne. Lørdag d. 15. december kl. 12.49 er månen i 1. kvarter i stjernebilledet Vandmanden. Vi har halvmåne. Lørdag d. 22. december kl. 18.49 har vi fuldmåne i stjernebilledet Tyren. Lørdag d. 29. december kl. 10.34 er månen i sit sidste kvarter i stjernebilledet Jomfruen. Observationer af månen med en håndkikkert eller teleskop lønner sig bedst, når månen ikke er fuld. Kratere og andre detaljer træder tydeligere frem, når man observerer.

Planeterne

Man skal være morgenmenneske, hvis man vil opleve planeterne Merkur, Venus og Jupiter. Mars er den eneste ”aftenplanet”, og ses stadig som en iøjnefaldende rødlig ”stjerne” på den sydlige horisont lige efter mørkets frembrud.

Flytning af foredrag d. 30. oktober 2018

Foredraget med Tine Bagh tirsdag d. 30. oktober 2018 er blevet flyttet til Espergærde Bibliotek. Tidspunktet er fortsat kl 19.30.

Espergærde Bibliotek ligger lige ved Espergærde Station.

Emnet for foredraget er ScanPyramids og Keops pyramiderne.

Foredrag om skanning af Cheopspyramiden

Det planlagte foredrag 30. oktober 2018 kan desværre ikke afholdes i Toldkammeret pga. en vandskade!

NOVA forventer at få besked om evt. alternativt mødested inden middagstid tirsdag den 30. oktober. I givet fald vil det alternative mødested blive annonceret her.

Vi er 29. oktober 2018 informeret om, at der er opstået en omfattende vandskade i Toldkammeret. Bestyrelsen forsøger derfor at finde en passende alternativ mødesal trods det korte varsel. Hvis dette ikke lykkes, forsøger vi at afholde nedenstående foredrag på en senere dato.

Foredrag om Kvanteinternet

Tirsdag den 2. oktober 2018 kl. 19:30 besøger professor Peter Lodahl fra Niels Bohr Institutet NOVA for at fortælle om sin forskning og arbejdet hen imod kvanteinternet.

Foredraget, der er forbeholdt medlemmer af NOVA, finder sted i Toldkammeret i Helsingør.

Peter Lodahl beskriver sit planlagte foredrag således:

Kvantefysikken blev udviklet af Niels Bohr og hans samtidige som en abstrakt og svært begribelig beskrivelse af atomernes mikroskopiske verden. F.eks. kan en partikel være to steder på samme tid, og to kvantesystemer kan påvirke hinanden instantant, selvom de er vilkårligt langt adskilte.