Her følger en beskrivelse af stjernehimlen 2020, som Allan Reib har delt med os.
At studere stjernehimlen er en udfordring i lighed med at gøre iagttagelser i naturen. Tålmodighed, et godt nattesyn, et mørkt observationssted, det rette tidspunkt og ikke mindst klart vejr, er krav, som stilles, hvis man vil opleve nattens lysende stjerner og belyste planeter. Download planetarieprogrammerne ”Stellarium.org” og ”Heavens Above”. Sidstnævnte viser tillige rumstationens ISS´s aktuelle position og satellitter, bl.a. Elon Musk´s ”Starlink satellittog” på himlen, som med tiden forlader ”vogntoget” og spredes vidt fra hinanden. Planetarieprogrammerne giver dig alt i alt en tilfredsstillende oversigt over de stjernebilleder og klare stjerner, som er aktuelle lige nu.
Månen i september
Fuldmåne onsdag d. 2. september. Opgang kl. 20.41 i østsydøst.
Sidste kvarter torsdag d. 10. september. Opgang kl. 22.50 i nordøst.
Nymåne torsdag d. 17. september. Opgang kl. 06.11 i næsten stik øst.
Første kvarter torsdag d. 24. september. Opgang kl. 16.22 i sydøst.
Planeterne i september
Alle planeter er belyst af solen. Venus, Mars, Jupiter og Saturn er så absolut de mest fremtrædende planeter for det blotte øje i årets første efterårsmåned. Selv den grønlige planet Uranus og den blålige planet Neptun kan spottes i september, men bedst ved hjælp af en udsigtskikkert på en 3fod eller et astronomisk teleskop. Disse instrumenter ”forstørrer” og udvider dine stjernestudier.
Venus
Omkring kl. 02.30 i begyndelsen af måneden dukker den klare planet op i østnordøst. Venus opholder sig i stjernebilledet Tvillingerne. I udgangen af september ses planeten ved 03.30 tiden i østnordøst i stjernebilledet Løven, ikke langt fra Løvens hovedstjerne Regulus. Ingen overfladedetaljer på Venus er synlige i kikkert, grundet planetens tætte skylag. Men det er fascinerende at følge planetens skiftende faser. Venus har netop nu passeret halvfase. I udgangen af september er Venus blevet 10% ”tykkere”.
Mars
I starten af årets første efterårsmåned dukker den klare røde planet op i næsten stik øst ved 21.30 tiden. I slutningen af måneden allerede ved 19.30 tiden. Lysstyrken er tiltagende, som måneden går. Mars er virkelig på ”krigsstien” og er i opposition til solen onsdag d. 14. oktober, hvor den kulminerer i styrke. Mars vil opleves godt 2,5 stærkere lysende end i begyndelsen af september. Med Nova´s teleskoper på Montebelloobservatoriet kan man skelne planetens polkalotter. Mars opholder sig i stjernebilledet Fiskene, hvor den virkelig markerer sig, som ”den største fisk”.
Jupiter
Midt i august, blot 20 minutter efter solnedgang, kunne jeg skimte solsystemets største planet mod sydsydøst. Jupiter var den første ”stjerne”, som tændtes på aftenhimlen. I de første dage i september er planeten allerede ”på færde” over den sydlige horisont ved 20.45 tiden. I slutningen af måneden viser kæmpeplaneten sig ved 19.30 tiden ligeledes i sydlig retning. Som september måned skrider frem, går planeten tidligere og tidligere ned i stik sydvest. Hele måneden bliver Jupiter i stjernebilledet Skytten, og vil være aften- og nattehimlens altdominerende ”stjerne”. Udover, at man kan se op til 4 af Jupiters måner af dens i alt omkring 79 måner gennem en håndkikkert, kan man i udsigtskikkerten og i et mindre astronomisk teleskop se vandrette striber på planetens yderste lag af atmosfære.
Saturn
Planeten Saturn er også en iøjnefaldende ”stjerne” på aften og nattehimlen i stjernebilledet Skytten. I septembers begyndelse kan man se den gulligt lysende Saturn i sydsydøstlig retning til venstre for Jupiter kl. ca. 21.00. I slutningen af september kl. 19.45 i næsten stik syd. Gennem de seneste måneder har den dannet ”par” med Jupiter, men rent ”styrkemæssigt” stået i skygge af denne. Men Saturn kan hævde sig, hvad antallet af måner angår. Den ”omringede” planet har 82 drabanter i kredsløb. Titan er den største og næststørste måne i solsystemet, kun overgået af månen Ganymedes, som tilhører Jupiters ”drabantsamling”. Også Saturn ”forlader” os tidligere og tidligere på aftenhimlen. Når måneden er ovre, er Saturn sunket ned i sydvest ved midnatstide.
Uranus
Under gunstige forhold, fjern fra menneskabt lysforurening og på månefri nætter, kan man skimte Uranus. Dens lysstyrke på grænsen til, hvad man ”normalt” kan skelne med det blotte øje. Din udsigtskikkert eller teleskop viser ingen overfladedetaljer. Men det er en oplevelse i sig selv at have set den. Uranus står til venstre for Mars. Se mod østnordøst i starten af måneden ved 21.30 tiden. I slutningen af september ses Uranus i østnordøst og stadig til venstre for Mars og allerede ved 20tiden
Neptun
Solsystemets fjerneste planet er vanskelig at opspore, da den er udenfor det blotte øjes rækkevidde. Det kræver en udsigtskikkert eller teleskop. Fredag d. 11. september kommer Neptun i opposition til solen i stjernebilledet Vandmanden. Det er lidt af en opgave at finde den. På denne dato generer månen også. Neptun er på oppositionstidspunktet 4.327 mio. km fra Jorden. Et syn af Neptun er for ”feinschmeckere”.
Månen møder planeterne
Søndag d. 6. september kl. 05.00 kan man opleve månen møde Mars knap 40 grader over den sydsydvestlige horisont. Der er kun 2 fuldmånediametres afstand mellem de smukke himmellegemer. Månen er i aftagende fase og godt 86% belyst.
Mandag d. 14. september kl. 05.00 møder månen den meget klare Venus godt 23 grader over den østlige horisont. Knap 8 fuldmånediametre er der mellem de to. Månen er i aftagende fase og blot 14,4% belyst.
Fredag d. 25. september allerede fra kl. 20 i stik syd står månen sammen med den klare, hvidligt lysende Jupiter og den gulligt lysende Saturn. Månen har lige passeret sit første kvarter. Dette er efter min mening september måneds smukkeste samling af medlemmer tilhørende ”solens familie”! Husk at forevige dette kosmiske selskab med dit mobilkamera.
Billedet er hentet fra ”Stellarium.org”, Himlen fredag d. 25. september kl. 20: Mars er dukket op i øst, månen, Jupiter og Saturn står smukt samlet mod syd.
I anledning af NOVAs 20 jubilæum har vi gennemsøgt de elektroniske gemmer og samlet en del gulnede fotos og andre historiske materialer, som illustrerer foreningens aktiviteter siden starten 1. juni 2000.
Se den interaktive kavalkaden om NOVAs første 20 år ved at klikke på dette link:
I anledning af NOVAs 20 års jubilæum 13. juni 2020 arrangerede vi et arrangement med fortovsastronomi foran Kulturværftet.
Gamle og nye medlemmer samt tilfældige forbipasserende hilste på, prøvede de opstillede teleskoper og fik en snak om astronomi etc.
Bl.a. observerede de falkeøjede en enkelt solplet, medens andre bl.a. så en måge og øen Hven, hvor Thyge Brahes berømte Uranienborg observatorium befandt sig.
Repræsentanter for de lokale aviser rapporterede også fra dette vellykkede jubilæumsarrangement.
