Astroquiz – Juni

1.

Om foråret myldrer anemonerne frem i skovbunden.

De springer ud før løvtræerne og kan derved udnytte sollyset bedre, end hvis der var blade på træerne.

Antallet af anemoner i Danmark synes nærmest astronomisk.

Anemoner.

Man får det indtryk, at der er lige så mange anemoner i Danmark, som der er stjerner i en galakse. Antallet af stjerner i vor galakse (Mælkevejen) er rundt regnet 100 milliarder.

Hvis vi nu antager, at max. 0,1 % af Danmarks areal (på et tidspunkt i løbet af foråret) er dækket af anemoner og at antallet af anemoner er 500 stk. pr. kvadratmeter: Hvor mange anemoner (i pæne runde tal) er der så på dette tidspunkt i Danmark?

Danmarks areal sættes til 43000 km2.

A: 11 milliarder

B: 21 milliarder

C: 121 milliarder

D: 221 milliarder

2.

I Danmark findes fire vildtvoksende arter af anemone.

Den mest almindelige af disse er hvid anemone (Anemone nemorosa L.).

Hvor mange forskellige farver er repræsenteret i de fire arter?

(Nuancer af farver fx blå og lyseblå regnes som én farve).

A: 1

B: 2

C: 3

D: 4

3.

Blomster er et relativt nyt fænomen i Jordens udviklingshistorie.

Endnu har ingen givet en god forklaring på, hvorfra de kom, eller hvordan de blev udviklet. Heller ikke den engelske naturforsker Charles Robert Darwin (1809–1882) kunne give svaret. Denne gåde plagede ham meget hele livet.

Blomsterfossiler begynder at dukke op på det tidspunkt hvor superkontinentet Pangæa var ved at blive splittet op i to store landmasser: Laurasien (mod nord) og Gondwana (mod syd).

Fremkomsten af blomster var af ordentlig stor betydning for livet på Jorden.

Uden blomsterne ville livet på Jorden have været meget fattigere.

Man regner med at 75 % af al menneskeføde skyldes blomstrende træer og planter.

For hvor mange år siden er det, at blomsterne dukkede op?

(Der er ingen klare beviser på, at de fandtes før dette tidspunkt).

A: 5 millioner

B: 75 millioner

C: 125 millioner

D: 475 millioner

4.

For 251 millioner år siden samledes alle landmasser til superkontinentet Pangæa.

Resten af verden bestod af superoceanet Panthalassa.

Pangæa.

Sammenstødet af landmasserne gav anledning til enorme vulkanudbrud, der medførte at 96 % af alt liv blev udslettet. Dette benævnes som den permiske masseudryddelse.

Det var nu blevet landøglernes tid til at dominere verden.

Dinosaurerne kalder vi disse øgler, der levede på land.

Denne dominans holdt de i mange millioner år – også da en ny masseudryddelse (ved overgangen fra trias– til juraperioden) fandt sted for 205 millioner år siden. Men den sidste masseudryddelse (ved overgangen fra kridttiden til tertiærperioden) – også kaldt K–T grænsen – og som fandt sted for X år siden, klarede de ikke.

Den indtraf, da en asteroide kolliderede med Jorden.

Ifølge den nyeste teori blev den splittet i flere dele umiddelbart inden nedslaget.

En del (med en diameter på omkring 10 km) slog ned på spidsen af Yucatánhalvøen, der ligger ved Den Mexicanske Golf og en anden del (med en diameter noget større end 10 km) slog ned i havet tæt ved det område, vi i dag benævner Indien.

Det første nedslag skabte et enormt krater (Chicxulub) med en diameter på 180 km og en kæmpestor sky af støv, aske og damp. Desuden fødtes en mega–tsunami, der var flere hundrede meter høj.

Det andet nedslag skabte et endnu større krater (Shiva) og en endnu større tsunami. Nedslaget bevirkede også, at en række nærliggende vulkaner gik i udbrud.

Disse to nedslag bevirkede i kombination, at op til 80 % alle plante– og dyrearter blev udryddet. Heriblandt også dinosaurerne.

For hvor mange år (X) siden fandt denne begivenhed sted?

A: 65,5 millioner

B: 95,5 millioner

C: 125,5 millione

D: 155,5 millioner

5.

Universet er meget tomt. For at illustrere den relative størrelsesorden mellem himmellegemerne, kan man fx opfatte Solen som en fodbold.

Jorden, der vil ligge godt 24 meter fra fodbolden, har i dette målestoksforhold en diameter på bare 2 mm. Næsten som et knappehålshoved.

Antag nu, at fodbolden ligger i Helsingør. I hvilken by ligger den nærmeste stjerne i dette målestoksforhold?

A: København, Danmark

B: Berlin, Tyskland

C: Rom, Italien

D: Nairobi, Kenya

6.

De bedst synlige galakser, stjernehobe og –tåger er optaget i kataloget New General Catalogue, der forkortes NGC.

Allerede i 1790–erne begyndte den engelske astronom Frederick William Herschel (1738–1822) arbejdet med et katalog (Catalogue of Nebulae) over en række objekter på himlen, der ikke var stjerner.

Herschel.

Han var født Friedrich Wilhelm Herschel i Hannover i det daværende forenede britisk-hannoveranske kongerige, men tog navneforandring, da han flyttede til England.

Den danske astronom X blev bedt om, af Royal Astronomer Society i London, at udarbejde et nyt katalog over deep sky objects. X brugte Herschels katalog som grundlag.

Resultatet var NGC med 7840 objekter, som blev udgivet i slutningen af 1880´erne.

X arbejdede på og blev senere leder af, observatoriet i Armagh i Nordirland, Storbritannien.

Hvad hed denne danske astronom?

A: Johan Ludvig Emil Dreyer

B: Thorvald Nicolai Dreyer

C: Heinrich Louis d`Arrest

D: Bengt Georg Daniel Strömgren

7.

I vores miljøbevidste tid, kan det være interessant at sammenligne spildprodukter fra forskellige energikilder.

Når 1 kg kul forbrænder, dannes der 3,7 kg CO2. Når en liter benzin eller diesel forbrænder, dannes der omkring 2,5 kg CO2.

Ved disse processer udvikles en energi på 30 til 40 MJ (millioner joule).

I kernekraftværker benyttes i dag uran som brændsel, men i fremtiden vil der komme mange kraftværker, der benytter thorium. Dette meget svagt radioaktive grundstof findes i store mængder på Grønland og i Norge og Sverige.

I en såkaldt formeringsreaktor er stoffet så effektivt, at et kraftværk i princippet kun skal have fyldt reaktoren en gang. Så producerer kraftværket energi de næste 50 år.

Og med færre affaldsprodukter end konventionelle kernekraftværker. Affaldsstofferne vil fylde mindre end det oprindelige brændsel.

Den samlede energi en dansker bruger til elforbrug, opvarmning og transport i løbet af et liv

er omkring en million megajoule (en million MJ). Var energien skabt ved afbrænding af fossile brændstoffer, ville det give et CO2–udslip på næsten 100 ton. Det svarer til omkring 55000 kubikmeter CO2.

Antag nu, at en dansker fik al sin energi fra et thoriumkraftværk. Den samlede mængde thorium, der kan skaffe denne energimængde i en danskers hele livsforløb, kan ligge i?

A: Et snapseglas

B: En øldåse

C: En mikrobølgeovn

D: En turistbus

8.

Afstande til stjernerne kan måles med parallaksemetoden, hvor retningen til stjernen måles fra forskellige positioner på jordbanen.

Tycho Brahe (1546–1601) kunne sidst i 1500–tallet ikke måle nogen flytning med sine sigteinstrumenter. Selv om kikkerten blev benyttet fra starten af 1600–tallet, var det først i 1838 at den første stjernes afstand blev målt. Denne måling blev udført af den tyske astronom

Friedrich Wilhelm Bessel (1784–1846). Stjernen var 61 Cygni, som blev målt til at ligge i afstanden 9,8 lysår fra Jorden.

I 1990´erne har ESA´s satellit Hipparcos med parallaksemetoden målt et stort ental afstande til vores nærmeste naboer i Mælkevejen.

Men i 2012 vil der efter planen ske et tigerspring. ESA´s satellit, Gaia, vil med uhørt præcise målinger kunne fastlægge positionen i tre dimensioner af omkring en milliard stjerner i vort nabolag. Helt ind til Mælkevejens centrum vil denne satellit kunne fastlægge præcise afstande. Som en sidegevinst af de mange præcise positionsbestemmelser forventer ESA at finde flere tusind stjerner, der har et planetsystem.

Gaias teleskoper kan bestemme retningen til et objekt med en præcision på syv milliontedele af et buesekund. Det svarer til to milliardtedel af en grad.

Hvad svarer denne opløsningsevne til i runde tal?

At se på bredden af et hår i afstanden:

A: 1 km

B: 10 km

C: 100 km

D: 1000 km

9.

Afstanden fra Jorden til Solen er i gennemsnit 149,6 millioner km.

En astronomisk enhed.

Det er jo ikke ret langt set i astronomisk perspektiv.

Men antag nu, at vi kunne køre i bil til Solen på en tænkt bygget vej og at vi kørte 100 km i timen. Så ville afstanden synes meget stor.

Hvor lang tid (i pæne runde tal) ville turen Jorden–Solen tage?

A: 17 år

B: 170 år

C: 1700 år

D: 17000 år

10.

Kongeriget bestod, med visse afbrydelser, i næsten 3000 år, – men historien er for specialister.

Man forbinder ikke lige dette område med en ø, men den er sådan set god nok, så der er en vis grund til at kongeriget i de sidste 1100 år af sin historie, fra årene 800 f.Kr. til 300 e.Kr. blev kaldt ”Øen Meroe”.

Kongerigets magt i denne periode byggede på en omfattende jernindustri, hvis højdepunkt blev nået allerede 400 år f.Kr., med blandt andet eksport af, hævdes det, et avanceret skovlhjul (sakia), til håndtering af vand i forbindelse med landbrugsmæssig overrisling.

Herskerne af denne ø, Meroe, lod sig begrave i to adskilte områder, den nordre og søndre nekropolis (kirkegård), der tilsammen rummer 50 grave.

Navnene er for eksempel kong Amanislo, prins Weteriken og kong Tarakeniwal.

Hvordan blev de gravlagt?

A: I huler

B: I pyramider

C: I katakomber

D: I tårne af bambus

11.

Ligeså livgivende og afgørende nødvendig som Solen er for planeten Jorden og livet på den, – ligeså generende og irriterende er den, når vi skal studere solnære fænomener som for eksempel Solens korona.

Derfor har astronomer altid været helt oppe på mærkerne ved de, yderst sjældne, totale solformørkelser, hvor koronaen bliver synlig, – om end kun i meget kort tid desværre.

Solens Korona set ved en solformørkelse.

At disse studier er mulige skyldes udelukkende at Månens diameter er af en sådan passende og heldig størrelse, at den lige præcis skærmer for Solen, men lader Solens korona synlig.

Men når muligheden for at drive disse studier i så høj grad bygger på tilfældigheder og heldige omstændigheder, hvorfor opfinder man så ikke bare et astronomisk instrument, et teleskop med en indbygget mørk plet der kan skærme Solen af?

Svaret er, – at det har man da sandelig også gjort!

Ud over at finde anvendelse i studier af koronaen omkring vores egen Sol, har den nyeste teknologi også muliggjort at instrumentet kan anvendes i udforskningen af stjernenære objekter omkring fjerne stjerner, – for eksempel exoplaneter!

De første opsigtsvækkende resultater er opnået, idet astronomer ved NASA har identificeret tre store gasplaneter i baner omkring, og ret tæt på stjernen HR 8799, der ligger i en afstand på 129 lysår fra Jorden.

Hvad hedder dette instrument, der jo faktisk er indrettet på, at det man gerne vil se, kun bliver synligt, når der er noget andet, man gør usynligt?

A: Koronaskop

B: Kapillarteleskop

C: Koronagraf

D: Synkronteleskop

12.

NASA og ESA undfangede i 1993 ideen til et forskningsprojekt, som fik navnet Darwin.

Projektet skulle ved hjælp af 9 rumteleskoper og avanceret interferometri, udforske exoplaneter omkring de ca. 1000 nærmeste stjerner, med henblik på at detektere liv.

Projektet Darwin gennemløb en del faser frem til 2009 hvor det, vistnok blev endeligt opgivet.

Blandt andet så det ud til, at kunne gennemføres med fire teleskoper i stedet for de oprindeligt foreslåede ni.

Med henblik på at imødegå en række tekniske komplikationer stammende fra den meget, meget store intensitetsforskel mellem en stjerne og dens planet (planeter), besluttede man at koncentrere observationerne i den infrarøde del af spektret, hvor også muligheden for at detektere biologisk aktivitet i exoplanetariske atmosfærer er størst.

Den avancerede interferometri ville stille uhyre krav til præcisionen i rumteleskopernes positionering. Denne nøjagtighed skulle principielt opnås via GPS, ligesom temperaturniveauet måtte holdes så passende lavt, at teleskopernes infrarøde egen–emission ikke påvirkede målingerne.

Alt i alt en regn af tekniske problemer som måske, måske ikke kunne løses.

I hvilken højde over Jorden var det tanken, at placere den flotille af rumteleskoper, som skulle samarbejde i projektet Darwin?

A: 800 km

B: 3200 km

C: 36000 km

D: I en højde der var større end baneradius for Månen

13.

Hvad hedder det nordligste punkt på Jorden med fast grund under fødderne?

A: Inuit Qeqertaat (Kaffeklubben Ø), Kalaallit Nunaat (Grønland), Danmark

B: Cape Fligeli, Rudolf Island, Franz Josef Land, Arkhangelsk Oblast, Rusland

C: Rossøya, Svalbard, Norge

D: Cape Columbia, Ellesmere Island, Nunavut, Canada

Svar på spørgsmål:

1. B

2. C

3. C

4. A

5. D

6. A

7. B

8. D

9. B

10. B

11. C

12. D

13. A

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s