Stjernehimlen i december 2012

Vore 2 vagabonder fra det Storm P´ske univers er næsten på vej i vinterhi. Fredag d. 21. december 2012 kl. 12.12 når Solen sit bundniveau over den Sydlige Vendekreds. Vi har vintersolhverv og dagslængden er ca. 7 timer. Når vi har sommersolhverv d. fredag d. 21. juni 2013 er dagen ca. 17 timer lang. Nå vi netop nu har masser af nattemørke er det anbefalelsesværdigt at tage sin håndkikkert, teleskop eller udsigtskikkert med ud i mørket. Allerede i de sene eftermiddagstimer dukker de første stjerner frem. I øst ses “årets julestjerne”, planeten Jupiter, som efter Månen, er decembernætternes absolut klareste objekt, ca. 3 gange stærkere end Sirius, himlens klareste stjerne.

Jupiter og de 4 galilæiske måner set i et lille amatørteleskop. Kilde: Wikipedia. Jupiter har i alt 67 måner. Læs mere om den store planet på: http://en.wikipedia.org/wiki/Jupiter

Jupiter er i opposition til Solen mandag d. 3. december kl. 02.43 og vil vinteren igennem dominere aften – og nattehimlen. Jupiter fuldfører 1 kredsløb om Solen på 11,86 år. Jorden bruger som bekendt 1 år, 365,2564 dage for at fuldføre et omløb omkring vor nærmeste stjerne. Bemærk også den mere sindige Saturn i udkanten af netspindet. Den omringede planet er 29,45 år om et kredsløb om Solen

Alle planeterne kan ses i december 2012

Merkur, Venus og Saturn ses på morgenhimlen. Mars, Jupiter, Uranus og Neptun på aftenhimlen. Brug håndkikkert eller teleskop, hvis du skal se Uranus og Neptun.

Månedens mærkedage

Jupiter by Cassini-Huygens.jpg

Mandag d. 3. december kl. 02.43 er Jupiter i opposition til Solen. 

Saturn og måneseglet i sydøst mandag d. 10. december kl. 07.00. Indbyrdes afstand 5,3 grader. Nyd også synet af Venus og Merkur.

Venus og måneseglet tirsdag d. 11. december kl. 08.00. Indbyrdes afstand 4,0 grader. Kilde: Starry Night

Fredag d. 21. december kl. 06.30 når Solen sit sydligste på ekliptika. Vi har vintersolhverv. Fotoet viser vintesolhverv i december 2009 over vikingehøjene i Lindholm. “Vi har nået vendepunktet – vintersolhverv, eller vikingernes julefest “Jól” – som man stadig siger på færøsk – vist nok også på Island den dag i dag”, skrev fotograf Erik Persson den dag for to år siden. Kilde:http://www.dmi.dk/dmi/aarets_korteste_dag

Solen

Solen står op over Landskrona omkring vintersolhverv. Foto: Allan Reib og taget fra Trykkerdammen i Helsingør. Tirsdag d. 18. december, midnat, vandrer solen ind i Skytten. Onsdag d. 21. december kl. 12.12 vandrer Solen ind i Stenbukken.

Dagens længde

Frem til fredag d. 21. december aftager dagen med 26 minutter, fra 7 timer og 22 minutter til 6 timer og 56 minutter. Fra fredag d. 21. december til mandag d. 31. december tiltager dagen med 6 minutter, fra 6 timer og 56 minutter til 7 timer og 2 minutter. Solen skraber stadig horisonten.

Solens højde over horisonten

Lørdag d. 1. december kulminerer Solen i syd kl. 11.59 og står ca. 12 grader over horisonten.Mandag d. 31. december kulminerer Solen i syd kl. 12.13 og står ca. 11 grader over horisonten.

Caption

Aktuelt billede af solen taget med SOHO-teleskopets. Billedet, som opdateres dagligt, viser aktuelle solpletter.

Solen ved 304 nanomter taget med SOHO-teleskopet.

Solen ved 304 nanometer taget med SOHO-teleskopet.

Solens op- og ned – gangstider:

Dato 01.12.12 10.12.12 21.12.12 31.12.12
Opgang 08.18 08.30 08.40 08.42
Kulmination 11.59 12.02 12.08 12.13
Nedgang 15.40 15.34 15.36 15.44

Månen

Fuldmånen. Foto: Allan Reib

Månens faser

Fuldmånen ses i nordøst fredag d. 28. december kl. 16.18. Bemærk Jupiter syd for Månen.

Sidste kvarter: torsdag d. 6. december kl. 16.31 i stjernebilledet Sekstanten. Afstand 387.333 km Nymåne: Torsdag d. 13. december kl. 09.42 i stjernebilledet Ophiuchus, Slangebæreren. Afstand 356.450 km. 1. kvarter: Torsdag d. 20. december kl. 06.19 i stjernebilledet Fiskene. Afstand 394156 km. Fuldmåne: Fredag d. 28. december kl. 11.21 i stjernebilledet Tvillingerne. Afstand 403.349 km.
Månen som den ses i dag. Billedet opdateres dagligt.

Månen som den ses i dag. Billedet opdateres dagligt.

Månens op – og nedgangstider:

Dato 06.12.12 13.12.12 20.12.12 28.12.12
Opgang 00.00 08.22 11.47 16.18
Kulmination 05.43 12.11 18.23 00.00
Nedgang 12.05 16.02 00.01 08.10

Merkur

Merkur, Venus og Saturn i sydøst tirsdag d. 4. december kl. 07.00. Kilde: Starry Night. Den solnære planet, Merkur, som er kendt for “franske visitter”, kan ses i sydøst frem til midten af måneden. Lysstyrken er ca. – 0,5, hvilket gør planeten til himlens 4. klareste “stjerne” efter planeterne Venus, Jupiter og stjernen Sirius. D. 1. december er solsystemets mindste planet ca. 136 mio. km fra Jorden.

Volcanic Vent? Vacant Void!

Kraterhul eller? Foto taget d. 11. oktober 2012 og frigivet mandag d. 26.11.2012. Kilde: http://messenger.jhuapl.edu/gallery/sciencePhotos/image.php?gallery_id=2&image_id=1011

Merkur.

Venus

Kilde: Wikipedia

Venus, vor søsterplanet, som står i Vægten, kan man måske mere kalde for “årets julestjerne”. Jupiter, som også kandiderer til denne titel, er mere set, grundet sin alenlange synlighed på aften – og nattehimlen i julemåneden. Venus er et morgenobjekt og inden man har fået søvnen gnedet ud af øjnene, er Venus væk. D. 1. december er har den lysstærke planet en styrke på ca. – 4,0 og afstanden er ca. 212 mio. km. I udgangen af måneden ca. 231 mio. km.

A photograph of the night sky taken from the seashore. A glimmer of sunlight is on the horizon. There are many stars visible. Venus is at the center, much brighter than any of the stars, and its light can be seen reflected in the ocean.

Venus kaster en lysstribe hen over vandet. Find en blank havoverflade og oplev selv Venus som projektør. Kilde: Wikipedia

Mere Venus: http://en.wikipedia.org/wiki/Venus

Et globalt radarbillede af Venus. Klik: http://www2.jpl.nasa.gov/magellan/gif/p39570.gif Klik: Magellans hjemmeside: http://www2.jpl.nasa.gov/magellan/


Venus.

Mars

Mars i sydvest kl. 16.30 i begyndelsen af december. Grafik: Starry Night

Himlens ræverøde planet, Mars, imponerer ikke i december, men formår alligevel at markere sig i en stjerneegn blottet for klare stjerner.  Planeten, som vel må regnes for det vigtigste rummål både nu og i fremtiden, opholder sig i Stenbukken på den sydvestlige aftenhimmel. Lysstyrken er blot + 1,2 og afstanden ca. 327 mio. km.

Marsmissionen Mars Science Laboratory, Curiosity Rover

“Curiosity”. Kilde: Wikipedia

NASA´s næste Marsmission

Credits: NASA. The Mars Atmosphere and Volatile EvolutioN (MAVEN) mission, sendes op i slutningen af 2013. Missionen vil være den første, som undersøger Mars´s øvre atmosfære. Klik: http://www.nasa.gov/mission_pages/maven/main/index.html

Mars

Jupiter

Den klareste “stjerne” på aften – og nattehimlen, Jupiter, er i opposition til Solen mandag d. 3. december kl. 02.45 og befinder sig 609 mio. km fra Jorden. Lysstyrken er – 2,8, hvilket er ca. 3 gange kraftigere end Sirius, himlens klareste stjerne. Det tager lyset fra Jupiter  34 minutter at nå Jorden. Jupiter har 67 måner, hvoraf de 4 kan ses i en håndkikkert. Solsystemets største planet opholder sig i Tyren.

Jupiter kl. 21.00 i starten af december. Grafik: Starry Night

Den røde plet på Jupiter set af Voyager 1. Kilde: Wikipedia

Jupitersonden Juno

Juno ved Jupiter. Kilde: Wikipedia

Juno´s position i solsystemet onsdag d. 21. november 2012. Kilde: http://www.nasa.gov/mission_pages/juno/main/index.html

Jupiter

Saturn

Saturn i kredsløb om Solen. Et omløb tager 29,5 år.

Saturn i sydøst i starten af december omkring kl. 07.00. Grafik: Starry Night

Saturn, som står i Jomfruen, er et morgenobjekt måneden igennem. I starten af december ses den relativt tæt på Venus og også Merkur. Saturn er den svageste af de 3 planeter med en lysstyrke på +0,6 hvilket er mere end 30 gange svagere end Venus. Saturns ringsystem, som kan ses i en udsigtkikkert, eller i et lille teleskop, Ringsystemet har en vinkel på 19 grader og ringenes nordside vender mod Jorden. Afstanden til den smukke planet er i begyndelsen af december ca. 1,58 mia. km. D. 6. december vandrer Saturn ind i  Vægten.

Cassini – Huygens sonden

Cassini – Huygens Sonden. Kilde: Wikipedia Klik: http://www.nasa.gov/mission_pages/cassini/main/index.html

Uranus

Det tager Uranus ca. 84 år at 1 gang rundt om Solen. Kilde: Wikipedia

Grafik: Starry Night

Uranus kan en mørk, månefri nat og langt for den mere og mere omsiggribende lysforurening måske spottes i stjernebilledet Fiskene. Brug evt. ovenstående kort i eftersporingen af den 3 mia. km fjerne planet. En håndkikkert hjælper i jagten på planeten. Selv større amatørteleskoper formår ikke, at få Uranus så tæt på, at planeten afslører sin skiveform. Lysstyrken er + 5,8, på grænsen til, hvad man kan se med det blotte øje.

Billede af Uranus taget af Keck 2 teleskopet, Hawaii Klik: http://www.keckobservatory.org/

Neptun

Tjek: http://keckobservatory.org/gallery/full/solar_system/73

Neptun er solsystemets fjerneste planet ca. 4,5 mia. fra Jorden,og kan kun ses i e teleskop. Grafikken fra Starry Night viser Neptun i Vandmanden lørdag d. 1. december kl. 20.30 i stik sydvest, ca. 13 grader over horisonten. Lysstyrke +8,0

Stjerneskudssværme

Geminiderne

Sværmen er aktiv fra d. 6 – d. 16. december, men en kulmination d. 12. december i morgentimerne.
Allerede ved 20 tiden kan man begynde at spejde efter de første Geminider. Radianten ligger 1 grad sydvest
for Castor, den svageste af Tvillingernes 2 hovedstjerner. Stjerneskuddene rammer Jordens atmosfære med
35 km/sek. Sværmen kan indeholde kraftige stjerneskud, ildkugler. Måske kan man opleve op imod 120
skud på kulminationstidspunktet. Se grafik:

Geminiderne.

Geminiderne.

Ursiderne

Denne sværm er aktuel i perioden fra d. 16. til d. 25. december. Radianten ligger i Lille Bjørn og sværmen
topper natten mellem d. 21. – 22. december. Radiantens position nær himlens nordpol,betyder, at vi kan se
stjerneskud i alle af nattens timer. 10 – 20 skud i timen er det forventelige under kulminationen. En Urside har også en hastighed på 35 km/sek. Se grafik.

Ursiderne.

Ursidernes radiant. Grafik: Starry Night

Billede1

Store Bjørn ser op på Lille Bjørn, som skyder med stjerneskud.Foto: Allan Reib

Coma Bereniciderne

Sværmen kan ses fra midten af december til midten af januar. 5 – 10 meteorer i timen skulle sværmen kaste fra sig d. 19. december. Ved 01.00 tiden på kulminationstidspunktet, kan man begynde at kigge efter
de første stjerneskud. Helt frem til 45 min. før solopgang, vil det være muligt at kigge efter meteorerne, hvis radiant ligger i Berenices´s Hår.

Berenicide galaksehoben, Abell 1656:Galaksehoben ligger 300 mio. lysår fra Jorden og indeholder ca. 1000 størr og ca. 30.000 mindre galakser.

Berenicide galaksehoben, Abell 1656:
Galaksehoben ligger 300 mio. lysår fra Jorden og indeholder ca. 1000 større
og ca. 30.000 mindre galakser.

Stjernebilleder ved juletid

Orion kan med sin position på himlens ækvator ses over hele Jorden. Orion er omgivet af flere
iøjnefaldende stjernebilleder og med mange klare stjerner. Grafik af Orion+de omgivende stjernebilleder herunder.

Stjernebilledet, Orion.

Stjernebilledet Orion.

Kortet nedenfor viser den aktuelle stjernehimmel fra Heavens Above:

Den aktuelle stjernehimmel. Billedet opdateres løbende.

Den aktuelle stjernehimmel. Billedet opdateres løbende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s