NOVAJUL lørdag d. 8. december 2012

250px-Tycho-supernova-xray

Tycho Brahes Nova i 1572 i stjernebilledet Cassiopeia

Stella Nova, som den ses i dag, omgivet af en sky af gas og støv med en diameter på 20 lysår. Den befinder sig 7.500 lysår fra Jorden. Eksplosionen som Brahe så, fandt sted for 7.900 år siden. I dag ved vi, at Tycho så en supernova, en stjerneeksplosion i stjernebilledet Cassiopeia. Klik: http://da.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe + http://da.wikipedia.org/wiki/Supernova

Uddrag af Tycho Brahes bog “De Nova Stella”:

“Den 11. november sidste år, da jeg efter solnedgang som sædvanlig betragtede stjernerne på den klare himmel, blev jeg opmærksom på, at der lige over mit hoved strålede en ny og ukendt stjerne, som var meget tydelig i forhold til de andre. Lige siden min barndom har jeg været fortrolig med alle himlens stjerner (denne viden er nemlig ikke så vanskelig at opnå), og jeg var helt sikker på, at der aldrig før havde været en stjerne på dette sted på himlen, eller i så fald en meget lille stjerne helt uden denne markante klarhed. Jeg blev i den grad slået af forundring over dette, at jeg såmænd ikke ville tro mine egne øjne. Men da jeg fandt ud af, at også andre kunne se den, når de fik udpeget stedet, var jeg ikke mere i tvivl om, at der virkelig havde vist sig en ny stjerne dér. Det var i sandhed det største af de mirakler, der er indtruffet i naturen siden Verdens skabelse. Det kan i hvert fald sammenlignes med det, som indtraf ifølge de hellige skrifter: Solens gang blev holdt tilbage på Josvas bønner, og på det himmelske slagtoffers tid blev den formørket”. Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tycho-brahes-indledning-til-de-nova-stella-1573/

images

Mindeplade på Herrevads Kloster 40 km øst for Helsingborg

Sp. 1. Hvor mange supernovaer har man observeret i Mælkevejen og dens 2 bigalakser den store – og den lille Magellanske sky de seneste 1000 år? 1. 5 ? X. 6 ? 2. 8 ?

Sp. 2. Hvilken stjerne i stjernebilledet Orion vil i en fjern fremtid ende som en supernova? 1. Rigel? X. Bellatrix? 2. Betelgeuze?

Sp. 3. Krabbetågen i stjernebilledet Tyren er resterne efter en supernovaeksplosion i 1054 bl.a. observeret af kineserne. I dens centrum har man registreret en stjerne med en rotationstid på 30 km/sek. Hvilken type stjerne drejer det sig om? 1. En neutronstjerne? X. En hvid dværg? 2. En brun dværg?

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s