Jorden gik ikke under den 21. december 2012.


Indlægget er skrevet af Ole Nymann, bestyrelsesmedlem i NOVA.

Jorden gik ikke under den 21. december 2012 og vil heller ikke gøre det som følge af mayaernes kalender. Det gør nu ikke mayakalenderen uinteressant, heller ikke fra en astronomisk forenings synspunkt. Som de fleste sikkert har forstået, er mayaernes kalender cyklisk. Endda på flere niveauer. Det er i modsætning til vor normale tidsopfattelse, der almindeligvis betragtes som lineær. – Der er en fødsel, en død. En start, en afslutning. Et Big-Bang og en total opløsning i intetheden (måske). For mayaerne var kalenderen et værktøj sammen med observationer af Måne, Mars og ikke mindst Venus til at træffe dagligdagens beslutninger såsom såning og høst, fødsler og meget andet. Særlig Venus spillede en stor rolle i forbindelse med beslutninger om territoriale udvidelser.

Solsystemet. Planeterne befinder sig fortsat i deres baner omkring Solen på trods af Mayaernes forudsigelse af Verdens undergang.

Men hvad så med hele tabernaklet forud for 21. december 2012? – Ser vi bort fra den sekteriske del, gav det en interessant diskussion. – Kan Jorden og dens liv blive helt eller delvist tilintetgjort? – Medierne har i forskellig grad prøvet at belyse dette spørgsmål, og naturligvis har ”global opvarmning” haft sin plads. – Men andre scenarier fra de sidste 50 år har også været på bane, og kloge forskere har foretaget risikovurdering på dem.

De klassiske risici har været kollision med asteroide og atomvinter, der begge har store potentialer, men måske en mindre sandsynlighed end andre risici. Vi har også den ukontrollerede pandemi. Men mere interessant og måske mere sandsynligt er emner som designede bakterier og vira, som det påstås, man med få ressourcer kan konstruere ud fra oplysninger i åbne kilder. Disse bakterier og vira kan naturligvis også undslippe fra laboratorier, fabrikker og lagre. Sidste skud på risikostammen er så de nanobaserede robotter, der kan bringe sygdom og anden galskab rundt med luften og vandet.

Ja, – der er sandelig meget, vi i fremtiden kan frygte. – Vi må hellere skynde os at blive bange, inden det er for sent.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s