NOVANYT Fredag d. 27. september 2013

Kære NOVA-medlem,

Det astronomiske ur i Prag – del 2

I sidste uge udsendte jeg et billede af det astronomiske ur i Prag og spurgte hvad klokken var på uret. To NOVA-medlemmer fremsendte deres gæt: Kl. 10.30 og kl 7.00 var de to gæt. Her følger et billede zoom-in billede af uret, og nedenfor er det forklaret hvordan man aflæser klokkeslæt m.m.

Aflæsning af klokkeslæt: For at læse hvad klokken er, skal man se hvilket romertal som "guld-hånden" peger på. Romertallet og Guldhånden er markeret med en gul cirkel. Det ses, at hånden peger på VII (syv). Dog er sommertid ikke medregnet i urets visning, så man skal lægge en time til for at få den rigtige tid. Klokken er altså 8.00 på uret.

Udover at aflæse klokkeslæt, så kan man bl.a. også aflæse de følgende ting:

Den blå cirkel markerer et 2-tal. Dette 2-tal markerer, at det er to babylonske timer efter solopgang. En babylonsk time har ikke samme længde som en normal time. Den babylonsk time er defineret som tiden fra solopgang til solnedgang divideret med 12. En babylonsk time vil derfor vare længere om sommeren end om vinteren.

Man kan aflæse i hvilket stjernebillede Solen befinder sig. Solen er markeret med en grøn cirkel.
Man kan også aflæse i hvilket stjernebillede Månen befinder sig. Se den røde cirkel.

I øvrigt er datoen for billedet d. 15. september 2013.

Resterende foredrag i NOVA i efterået 2013

Her er en oversigt over de resterende foredrag i NOVA i efteråret 2013:

08-okt-2013, John Renner Hansen, Bohrs Atommodel og kvantefysik

22-okt-2013, Steen H. Hansen, Mørkt Stof og manglende Satellitgalakser

19-nov-2013, Rene Forsberg, Smeltende Is i Grønland og Antarktis – hvad satellitter og fly fortæller

Alle foredrag vil finde sted i Toldkammeret kl 19.30. Eventuelle ændringer vil blive annonceret i NOVANYT.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s