Opfandt CERN Internettet?

I Nova Nyt 10. januar 2014 nævnes bl.a. opfindelsen af Internettet og World Wide Web (WWW) på CERN.  CERN opfandt imidlertid ikke selve Internettet; men (dele af) World Wide Web (WWW) blev udviklet på CERN.

Internettet er det underliggende generelle kommunikationssystem; medens World Wide Web er en samling applikationer (programmer) og standarder, som bl.a. anvender Internettet. Forvirringen skyldes, at man ofte kalder WWW applikationer for internettet, ligesom man eksempelvis kalder TV-programmer for fjernsynet.

Internettet var udviklet i løbet af 1970-erne i USA til brug for militære institutioner og deres forskningspartnere. Betegnelsen Internet blev opfundet i 1974, da et universitet i England samt en militær forskningsinstitution i Norge blev tilsluttet det amerikanske ARPANET.

Den officielle fødselsdag for Internettet regnes som 1. januar 1983, da ARPANET skiftede til to nye standarder, kaldet Transmission Control Protocol (TCP) og Internet Protocol (IP). Disse standarder (TCP/IP) var udviklet af Robert Kahn og Vint Cerf, som måske burde have en større del æren for at opfinde Internettet.
Ref.: http://www.technewsdaily.com/16181-internet-turns-30.html

CERN var dog tidligt et vigtigt knudepunkt med 80% af den samlede Europæiske Internet kapacitet i 1990.

Tim Berners-Lee udviklede i 1989-90 sammen med en studentermedhjælper i biblioteket på CERN alle grundelementerne i et kommunikationssystem, som han kaldte World Wide Web:

  • Hyper Text Transfer Protocol (HTTP): Standard for kommunikation mellem en Web server og en Web browser.
  • Universal Ressource Identifier (URI aka URL): Standard for adressering af dokumenter på Internet.
  • Hyper Text Markup Language (HTML): Standard for formatering af Hypertext dokumenter med links til andre dokumenter.
  • WorldWideWeb: Den første Web browser og Web editor til at hente og redigere hypertext dokumenter.
  • CERN httpd: Den første Web server.
  • http://info.cern.ch/ : Den første web site på Internettet 6. august 1991 – prøv den!

Tim Berners-Lee har derfor med rette fået æren for opfindelsen af  World Wide Web (WWW) hos CERN i 1989.
Ref.: http://home.web.cern.ch/topics/birth-web

Grundidéen i Web er dokumenter (eks. Web sider) med links til andre relevante dokumenter, kaldet Hypertext.  Dette princip blev beskrevet af Vannevar Busch i 1945.
Betegnelsen Hypertext blev opfundet af Ted Nilson i 1963 og demonstreret af Douglas Engelbart i 1968 ved The Mother of All Demos
Ref.: http://en.wikipedia.org/wiki/The_Mother_of_All_Demos

Tim Berner-Lees opfindelser vakte i begyndelsen ikke større interesse internt hos CERN. I 1991 lagde han imidlertid softwaren til Web browseren og og Web serveren ud på Internettet og annoncerede det bl.a. på den populære alt.hypertext Internet nyhedsgruppe.

Entusiastiske IT-specialister downloadede Web softwaren fra Internettet og etablerede hurtigt utallige lokale Web servere på Internettet.

Derefter frigav CERN 30. april 1993 officielt World Wide Web softwaren til Public Domain – resten er historie🙂

Poul Henrik Jørgensen, Nova

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s