Foredrag om den 9. planet, exoplaneter og livets mærkelige rolle i Universet

Lektor Uffe Gråe Jørgensen fra NBI indleder tirsdag den 30. august 2016 kl. 19:30 efterårets medlemsforedrag i Toldkammeret.

Her er et resumé af de spændende emner, som foredraget vil berøre:

Næppe var Pluto blevet degraderet som planet, før en anden og meget større klode dukkede ud af tågerne og nu ser ud til at være Solsystemets niende planet.  Ni er et usædvanlig stort antal planeter i forhold til, hvad der ser ud til at være normen blandt Mælkevejens stjerner. Er det derfor, vi er her?

Vi kender i dag mere end 4000 planeter omkring andre stjerner, såkaldte exoplaneter. De fleste af dem er overraskende forskellige fra planeterne i vores eget solsystem; men alligevel kan vi nu for første gang pege på en håndfuld, hvor vi formentlig kunne bosætte os, hvis vi ville.

Om 10 år vil en ny generation af satellitter og de første kæmpekikkerter med spejle på størrelse med fodboldbaner stå klar til brug. De vil kunne se, om der allerede bor nogen på de nærmeste exoplaneter. Men hvis der virkelig bor nogen, hvorfor har vi så aldrig hørt fra dem?

Skete der noget helt specielt i vores eget solsystem, der har gjort Jorden til det eneste sted med liv i hele Mælkevejen?  – og i så fald hvad er det? Er det de mange planeter i vores system? Eller er det hele vores Univers, der er noget galt med?

Nogle forskere tror, vores univers blot er et ud af mange – en del af et multiunivers – og at de fleste af universerne er livløse og ubeboelige; mens nogle få vrimler med liv. Vores eget univers er OK; men besværligt at leve i. Hvis det er rigtigt, forklarer det på overraskende måde nogle af den moderne fysiks mest mærkelige paradokser og forudsiger måske endda, at vi selv spiller en hel central rolle for universets fremkomst.

Uffe Gråe Jørgensen hos NBI

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s