Swarm satellitten og Jordens Magnetfelt

Professor Nils Olsen fra DTU Space holder tirsdag den 9. januar 2018 årets første foredrag for NOVA’s medlemmer.

Bemærk, at dette foredrag afholdes på Kulturværftet i Helsingør – altså ikke i Toldkammeret.

Nils Olsen har fremsendt flg. introduktion til foredraget.

Det magnetiske felt udgør kilden til en af de stærkeste kræfter, som påvirker partikler overalt i universet. Også på vores planet er magnetfeltet en dominerende kraft, som er styrende for forholdene i Jordens magnetosfære, hvilket er området beliggende fra den øverste, ioniserede del af atmosfæren (i omkring 100 km højde) ud til det område, hvor Solens magnetfelt dominerer, hvilket i retning mod Solen er mellem 10 og 15 jordradier (60.000 til 100.00 km). Ikke desto mindre er vores forståelse af oprindelsen af Jordens magnetfelt og dets dynamik – for ikke at tale om vores mulighed for at forudsige udviklingen heri – meget lille.

Jordens Magnetfelt Nils Olsen

Hovedparten af Jordens magnetfelt skabes af en dynamo i Jordens flydende ydre kerne, hvor smeltet jern og nikkel bevæger sig med op til 30 km/år for derved at danne et elektrisk strømsystem. Men endnu ved vi ikke i detaljer, hvordan dynamoen virker, og hvorfor dipolfeltet er blevet 10 % mindre gennem de seneste 150 år. Vil dette fortsætte og føre til en polvending inden for de næste hundrede eller tusind år?
Udover kernefeltet findes der også andre kilder til magnetfeltet: En mindre del af Jordens magnetfelt stammer fra magnetiseret materiale i Jorden skorpe (dvs de øverste 5 – 30 km), samt fra ionosfæren og magnetosfæren.

Jordens magnetfelt er i stadig forandring, og kun satellitter er i stand til at opmåle magnetfeltet over hele Jordkloden indenfor kort tid. Den danske Ørsted-satellit har været en af de første satellitter til at opmåle Jordens magnetfelt med stor præcision, og siden slutningen af 2013 foretager de tre Swarm-satellitter opgaven på en endnu mere nøjagtig måde.

I mit foredrag vil jeg fortælle om de forskellige bidrag til Jordens magnetfelt, og hvordan magnetiske målinger foretaget af satellitter kan bruges til at adskille bidragene og derved opnå en bedre forståelse af forholdene og processer i Jordens indre og Jordens omgivelse.

Nils Olsen på DTU Space

Ørsted satellitten

Swarm satellitterne

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s