Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers

Tirsdag d. 21. august 2018 afholdes efterårssæsonens første foredrag. Vi får besøg af Kasper Elm Heintz fra Islands Universitet, som vil holde foredraget, Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers. Foredraget starter kl 19.30 i Toldkammeret.

Kasper har sendt os den følgende appetitvækker til foredraget:

Når man umiddelbart kigger op på nattehimlen virker Universet uforanderligt og statisk. Vi ved dog nu at både planeter, stjerner og selv de største galakser bevæger sig med høj hastigheden gennem Universet og at disse astronomiske objekter, på samme måde som os mennesker, opstår og foregår. Disse flygtige objekter (transienter) bliver for det meste observeret som klare lyskilder på himlen, og kan være synlige for i alt et par sekunder til flere måneder.

I dette foredrag vil jeg fortælle om disse transiente objekter. De kan være alt fra massive stjerner der ender deres liv ved at udsende en enorm mængde stråling karakteriseret som supernovaer og gammaglimt, til to neutron stjerner der smelter sammen og efterfølgende lyser som en kilonova. Mit fokus vil her være på hvordan vi “fanger” og observerer disse flygtige transiente objekter. For første gang sidste år opdagede man et transient objekt ved de tyngdebølger der blev udsendt, og ikke ved dets elektromagnetiske stråling, sekunderne før to neutron stjerner smeltede sammen. Kort efter blev et kort gammaglimt fra samme sted på himlen opfanget, og inden for 11 timer senere var det optiske lys fra den såkaldte kilonova og dens tilhørende “værts”-galakse blevet identificeret. Udover at gennemgå hvordan denne storslåede opdagelse blev til, vil jeg også komme ind på hvordan vi forbereder os til næste gang de tre tyngdebølge detektorer begynder at observere engang til efteråret og hvad vi forventer at opfange. Til sidst vil jeg gennemgå hvordan disse transiente objekter kan bruges til at studere hvad og hvor meget størstedelen af Universet består af, som vi nu kender som mørkt stof og mørk energi, og derved oplyse det ellers mørke Univers.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s