Stjernehimlen i 2019

I anledningen af årskiftet har Allan Reib, NOVA, skrevet følgende artikel om stjernehimlen i 2019.

Stjernehimlen i 2019 byder på 5 formørkelser. 3 solformørkelser, en total, en ringformet samt en partiel, delvis solformørkelse. Ingen af disse kan ses fra Danmark. Herhjemme må vi nøjes med 2 måneformørkelser En total og en partiel, delvis måneformørkelse. Noget ekstraordinært indtræffer også. Solsystemets mindste planet, Merkur, vil vandre henover solskiven og vil ses som et diminutivt punktum. Hold godt øje med årets tilbagevendende stjerneskudssværme, samt månens intime himmelmøder med planeterne, som man kan se i ”Almanakken” og ”Lommekalenderen”.

Men lad os starte med de himmelbegivenheder, som kan ses fra Danmark.

Total måneformørkelse 27. - 28. juli 2018. Foto: Jørgen Schiøtt, NOVA

Total måneformørkelse 27. – 28. juli 2018. Foto: Jørgen Schiøtt, NOVA

Mandag d. 21. januar 2019 kan vi opleve en total måneformørkelse. Den delvise del af formørkelsen starter kl. 04.33 om morgenen. Kl. 05.40 starter den totale formørkelse, Formørkelsens midte er kl. 06.12. Den totale formørkelse slutter kl. 06.43. Den sene delvise del slutter kl. 07.51.Så hvis du vil opleve en fuldmåne i kobberrød farve, er det i perioden fra kl. 05.40 – 06.43. Sceneriet finder sted ca. 20 grader over den vestlige horisont.

Tirsdag d. 16. juli – onsdag d. 17. juli 2019 finder en delvis måneformørkelse sted. Så det er kun en del af månen, som rødmer. Kig mod sydøst! Den delvise, partielle del starter kl. 22.01. Formørkelsens midte indtræffer kl. 23.30 i sydsydøst. Den delvise, partielle del, afsluttes kl. 01.00 i næsten stik syd. Tiderne er dansk/centraleuropæisk sommertid.

Mandag d. 11. november 2019 dagen efter ”Mortensanden”, tager Merkur en tur henover solskiven. Vi er vidner til en Merkurpassage. Sidste gang man kunne opleve solsystemets mindste planet vandre henover solskiven var d. 9. maj 2016. Det sker kun 13 gange på 100 år! Den aktuelle Merkurpassage starter kl. 13.35. Kl. 13.37 er den lille planet helt indenfor kanten af solskiven. Kl. 16.18 har Merkur nået sin midte af passagen, nærmest centrum af solskiven, men solen er desværre gået ned kl. 16.11 før passagens midte. For at observere passagen er det bedst at holde øje med om Rundetårn, Tycho Brahe Planetarium, KAF, Københavns Astronomi Forening eller NOVA – Nordsjællands Astronomi Forening afholder arrangementer i forbindelse med denne specielle himmelbegivenhed. De nævnte steder har teleskoper med særlige solfiltre. Merkus-skiven er så lille set fra jorden, at man ikke kan se passagen uden kikkerter med sådanne solfiltre. Se aldrig direkte mod solen uden beskyttelse. Det giver øjeblikkelig blindhed!

Solformørkelser

Total solformørkelse i USA d. 21. august 2017. Foto: Niels Haagh, bestyrelsesmedlem i KAF - Københavns Astronomi Forening. Niels Haagh har sit eget observatorium i Ganløse.

Total solformørkelse i USA d. 21. august 2017. Foto: Niels Haagh, bestyrelsesmedlem i KAF – Københavns Astronomi Forening. Niels Haagh har sit eget observatorium i Ganløse.

D. 5/6 januar 2019 finder årets første solformørkelse sted, som er en delvis solformørkelse. Den kan ses i den nordlige del af Stillehavet omkring datolinjen, den nordøstlige del af Asien, bl.a. Japan og Korea.

D. 2.juli 2019 kan man opleve den altoverskyggende solformørkelse i 2019, som kan ses i store dele af Stillehavet, i Chile og i Argentina. Denne formørkelse af solen er total. På internettet kan man finde flere solformørkelsesrejser til disse destinationer. En oversøisk rejse, men med garanti også en rejse af overjordisk dimension. Totaliteten af formørkelsen varer 4 minutter og 38 sekunder. Tjek: https://www.timeanddate.no/formorkelse/sol/2019-juli-2
D. 26. december 2019 er årets sidste solformørkelse, som er ringformet. Månen er så langt væk fra Jorden, at den ikke dækker solskiven helt. Solskivens yderste rand ses som en glorie om månen. Rejsen til denne formørkelse kræver også et økonomisk overskud. Man skal helt til De Arabiske Emiraters ørkensand, det sydlige Indien, Sri Lanka, Malaysia, Sumatra, Borneo og det vestlige Stillehav for at opleve det smukke himmelske lys. Den smukke ”gloriefase” på himlen varer i 3 minutter og 34 sekunder. Husk dit digitalkamera til solformørkelsesrejserne. Glem heller ikke solformørkelsesbrillerne.

Ringformet solformørkelse set fra Madagascar d. 31. august 2016. Foto: Mikael Svalgaard

Ringformet solformørkelse set fra Madagascar d. 31. august 2016. Foto: Mikael Svalgaard

En partiel solformørkelse i 1986, set fra Rundetårn. Foto: Henrik Rosenørn, redaktør på Astronomibladet.dk

En partiel solformørkelse i 1986, set fra Rundetårn. Foto: Henrik Rosenørn, redaktør på Astronomibladet.dk

Planeterne i 2019

Merkur, den solnæreste og mindste af planeterne er ikke synlig i januar. Men fra midten af februar kan man omkring kl. 17.45 kigge mod vestsydvest. Brug gerne en håndkikkert. Merkur ses som sædvanlig altid på en lys himmelbaggrund. Merkur forsvinder på aftenhimlen i vest omkring midten af marts. I midten af juni ved 22.30 tiden ses Merkur dybt i nordvest. Merkur dukker op på morgenhimlen i august. Se mod østnordøst fra d. 5. – 20. august. D. 15. august ses planeten i østnordøst 1 time før solopgang. I november kan vi, som tidligere beskrevet opleve, at Merkur foretager en ”himmelrejse” henover solskiven. Fra d. 18. november og en halv snes dage ind i december, vil Merkur ses som ”morgenplanet” ca. 1 time før solopgang. Se mod østsydøst, senere sydøst. Merkur er altid svær at se.

Venus, det klareste himmelobjekt efter solen og månen, ses stadig som en prominent ”stjerne” på den sydøstlige morgenhimmel i januar og februar. I løbet af juni drukner Venus i morgensolen og kan ikke ses. I begyndelsen af november bliver Venus en dominerende” aftenstjerne”, en rolle, som den beholder året ud.

Mars, den røde planet, står i januar i stjernebilledet Fiskene, hvor den overstråler alle ”fiskestjernerne” i styrke. D. 14. februar vandrer den romerske krigsplanet sig ind i det lille stjernebillede, Vædderen. ”Himmelrejsen” fortsætter ind i Tyren, et flot stjernebillede, med hovedstjernen Aldebaran, d. 24. marts. Mars møder Tvillingerne d. 17. maj., Krebsen d. 29. juni, Løven d. 31. juli, Jomfruen d. 25. september og Vægten d. 2. december. Man kan se Mars frem til udgangen af maj på aftenhimlen, men på en lysere og lysere himmelbaggrund.
Jupiter, solsystemets kæmpe, opholder sig i 2019 i stjernebilledet Ophiuchus, Slangeholderen, et stjernebillede uden rigtig klare stjerner. Helt frem til d. 17. november vil den meget klare Jupiter dominere i dette billede. Efter d. 17. november vandrer den store og lysstærke planet ind i Skytten. Jupiter lyser klarest d. 10. juni, hvor den er i opposition til solen. Se Jupiter i sydøst i timerne før solopgang i starten af året. Som året skrider frem, bliver planeten synlig aften og nat. Vi kan se planeten frem til november.

Saturn, ”Ringenes Herre”, en titel, som den efter nye undersøgelser, vil miste i løbet af nogle hundrede millioner år, opholder sig hele året i stjernebilledet Skytten. Som foråret skrider frem, står Saturn tidligere og tidligere op før solopgang. I udgangen af maj står ringplaneten op omkring midnat. D. 9. juli er den i opposition til solen og ses ca. 10 grader over d. sydlige horisont kl. 01.00. Frem til udgangen af november er Saturn synlig på den sydvestlige aftenhimmel.

Uranus og Neptun er ikke planeter, som er værd at kigge efter. Uranus kan under meget gunstige omstændigheder skimtes med det blotte øje. For at se Neptun kræves en kikkert.

Stjerneskudssværme

I sin årlige bane omkring solen passerer Jorden gennem støvpartikler, som kometerne har efterladt sig i deres baner. Disse partikler ses nogle gange årligt og optræder som sværme af stjerneskud. Herunder er nogle af dem nævnt.

Quadrantiderne” kulminerer d. 3 – 4. januar. De udstråler fra stjernebilledet Bootes. Se mod øst fra midnat, senere sydøst frem til morgenstunden. Op til 100 skud i timen kan ses.

Lyriderne”, kulminerer d. 22. april. Observer mod øst, senere syd fra kl. 23 og frem til morgenstunden. Sværmen er ikke så talrig. Forvent kun godt 20 skud i timen.

Perseiderne”, kulminerer natten mellem d. 12. – 13- august. Op til 100 stjerneskud i timen kan man regne med. Se mod nordøst fra midnat senere øst, sydøst og syd frem til morgenstunden.

Draconiderne”, kulminerer d. 9. oktober. I 2011 afgav sværmen meget overraskende 400 stjerneskud i timen. Men forvent ikke så mange i år! Kig selv efter oppe omkring Nordstjernen og Karlsvognen.

Orioniderne”, er på sit højeste d. 21. oktober. Se mod sydøst fra midnat, senere syd frem til morgenstunden. Sværmen udstråler fra et punkt i himlens måske smukkeste stjernebillede, Orion. Regn med 25 -30 stjerneskud i timen.

Leoniderne” er en sværm, som udstråler fra stjernebilledet Løven. Sværmen når sit maksimum d. 17. november. Observer fra kl. 01.00 mod øst, senere sydøst og syd frem til morgenstunden. Sværmen afgiver ca. 15 skud i timen.

Geminiderne”, når sit maksimum d. 13. december. Op til 120 stjerneskud i timen kan denne sværm kaste af sig. Kig mod øst en time efter solnedgang, senere sydøst, syd, sydvest og vest inden solopgang.

Mvh.
Allan Reib

Kilder: Københavns Universitets Almanak, Skriv- og Rejse-kalender 2019, Natur 19, Lommekalenderen, Kosmos Himmelsjahr 2019.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s