Af Allan Reib
Sommertid
Så har vi atter sommertid. Natten mellem lørdag d. 27. marts og søndag d. 28. marts skal vi huske at stille urene 1 time frem. Mere præcist kl. 02.00 onsdag d. 28. marts skal vi foretage denne ”manøvre”, hvis ikke DCF77 senderen i Mainflingen nær Frankfurt, har sendt et signal til husstandens radiostyrede ure og foretaget tidskorrektionen.
Jævndøgn
D. 20. marts kl. 10.37 har vi jævndøgn. På dette tidspunkt står solen præcis over ækvator. Dag og nat er lige lange. Frem til mandag d. 21. juni tiltager dagslængden til intet mindre end 17 timer og 27 minutter.
Månen i marts
Lørdag d. 6. marts befinder månen sig i sidste kvarter. Opgang kl. 02.48 i sydøst lige tv. for den smukke røde stjerne Antares, hovedstjernen i Skorpionen. Lørdag d. 13. marts har vi nymåne. Søndag d. 21. marts er månen i 1. kvarter. Opgang kl. 09.19 i stjernebilledet Tvillingerne. Søndag d. 28. marts, Palmesøndag, har vi fuldmåne. Opgang kl. 19.14 i stik øst i stjernebilledet Jomfruen. En smuk markering af denne helligdag.
Mars i fokus på aften- og nattehimlen
Mars er i marts måned den eneste planet på aften- og nattehimlen. I begyndelsen af måneden ses Mars som en relativ klar rødlig ”stjerne” ved 19tiden ca. 50 grader over den sydvestlige horisont i stjernebilledet Tyren. Bemærk, hvor tæt den ses nær ”Syvstjernen” også kendt som Plejaderne. Det sker i perioden fra d. 2. marts – 6. marts. Midt i marts ses den røde planet ved 20tiden 42 grader over den sydvestlige horisont mellem ”Syvstjernen” og ”Hyaderne”, som i nordisk mytologi også blev kaldt for ”Fenrisulvens Gab”. Hyaderne ses som en V-formet konstellation. I udgangen af marts ved 21tiden står Mars ca. 40 grader over Tyrens ”røde øje”, hovedstjernen Aldebaran. Mars er siden begyndelsen af måneden svækket i lysstyrke, idet den til stadighed fjerner sig fra Jorden. Først efter midnat forsvinder den i nordvest. Sæt et X i kalenderen fredag d. 19. marts. Ved 20tiden holder en 32 % belyst måne et intimt himmelmøde med Mars ca. 40 grader over den vestsydvestlige horisont. Husk altid at have dit mobilkamera med i marts, hvis vejret er klart og ”stjernevenligt”. Mars ”befinder sig godt” i stjernebilledet Tyren.
Mange seere fulgte Marslandingen
NASA landede med stor dygtighed køretøjet ”Mars Perseverance Rover” med højteknologiske bidrag fra DTU Space og Niels Bohr Instituttet d. 18. februar. Jeg kontaktede DR, som kunne fortælle, at ca. 332.000 fulgte landingen på DR2 og DRTV. I de afgørende minutter, peakede seerantallet til knap 600.000 på DR2, hvilket er et meget højt niveau for kanalen. Det var måske glædeligt, at seerandelen blandt yngre seere var lidt højere. Følg med i missionen på dette link: https://www.nasa.gov/perseverance
De Forenede Arabiske Emirater og Kina har også nået Mars
”Hopesonden”, som De Forenede Arabiske Emirater står bag, er også ankommet til sin bane omkring Mars. Banen bliver stærk elliptisk fra små 1000 km fra overfladen til næsten 50.000 km fra overfladen. Sonden skal foretage undersøgelser af Mars´s meget tynde atmosfære, men medbringer ingen rover, som skal landsættes.
Tianwen-1, som er Kinas Marssonde, er også kommet i et vellykket kredsløb. Den vil i maj slippe en del af sin last, en rover, som skal ned på overfladen. Sonden, orbiteren, som er i kredsløb, vil blive brugt som relæstation for roveren. Roveren har bl.a. en radar, som kan registrere vandlommer under Mars´s overflade og måske kan finde spor af forhistoriske livsformer. For ca. 3. mia. år siden fandtes der formentlig flydende vand på planeten. Det er siden fordampet, men kan måske spores under overfladen, hvor det er ”i sikkerhed” for den skadelige solstråling, som konstant bombarderer overfladen. Kineserne har ligesom NASA og ESA også på sigt, planer om en mission, som kan bringe Marsmateriale tilbage til Jorden.
Kæmper på morgenhimlen
Aften- og nattehimlen i marts kunne kun byde på planeten Mars, men hvis man er ”morgenmenneske”, står der både Jupiter og Saturn ”på menuen”. Solsystemets giganter står i stjernebilledet Stenbukken, men vil først i 3. uge af måneden, måske, være synlige i sydøst. Observationer bedres i udgangen af måneden, men nogen prangende oplevelse bliver det ikke. Solen er lige ”i hælene” på de 2 og morgendisen vil sikkert hindre, at vi må have tålmodighed til atter at få et godt kig til de 2 gaskloder, i modsætning til Mars.
NOVA - Nordsjællands Astronomiforening 