Tidens Gåde

Lektor Troels Harmark, som er sektionsleder på Niels Bohr Institutet, holder foredrag om Tidens Gåde tirsdag den 20. september 2022.

Foredraget er forbeholdt medlemmer af NOVA Nordsjællands Astronomiforening og foregår i Blomstersalen ved Toldkammeret i Helsingør.

Troels Harmark beskriver sit planlagte foredrag således:

Tiden styrer alt i vores verden. Men hvad er tid for noget?
På den ene side er tiden meget konkret, da vi kan se klokken på vores ure og bruge den til at dele vores dagligdag op. Men på den anden side er tiden helt uhåndgribelig.

Vi kan ikke indfange tiden og studere den, for tiden befinder sig ikke nogen steder. I stedet er det os, som befinder os i tiden. 

Foredraget tager sit udgangspunkt i det, jeg kalder for tidens gåde, og som stammer helt tilbage fra antikkens græske filosoffer.
Gåden handler om, hvordan man kan forklare tiden uden, at man ender med at konkludere, at tiden er en illusion.

I foredraget kommer vi forbi afgørende naturvidenskabelige fremskridt, som gradvist bringer os nærmere en forståelse af tiden. 

Endelig skal vi høre om nogle af de nyeste teorier om tiden og hvordan en mulig løsning på tidens gåde bringer os helt tilbage til spørgsmålet om hvordan det kan være, vi er til. 

Foredraget er baseret på en bog som jeg er ved at lægge sidste hånd på, og som planlægges at udkomme i 2023.

Troels Harmark på NBI: https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/19668

Advertisement

Der er lukket for kommentarer.