Author Archives: Birgit

Medlemsmødet 13. marts

Det  imponerende skue på aftenhimlen af de to planeters  stævnemøde  blev bivånet  af en 15- 20 af Novas medlemmer, som var mødt op til sæsonens sidste medlemsmøde i Borsholm.

Heine foreviste med Novas Newtonteleskop, og deltagerne fik  en rundvisning på den flotte nattehimmel .

Et andet medlem var også mødt op med sin kikkert, og fik til sin store glæde for første gang  alignment til at virke

Foruden Venus, Mars og Jupiter observeredes Andromedagalaksen, Dobbelthoben i Perseus, M36  og  M38 i Kusken,   M44 i Krebsen, Plejaderne og Oriontågen.

Der blev udtrykt ønske om flere medlemsaftener med forevisning, når vejret er gunstigt som i aften.

Birgit

Reklamer

Novasøndag

Som nogle måske bemærkede, skinnede solen grundlovsdag.

Det inspirerede til at stille det nye solteleskop op , og som man kan se på billedet,er der rigtig gang i solen  igen. Man kunne følge udviklingen i protuberanserne i løbet af eftermiddagen, så der var fin underholdning til arbejdet i astrocenteret.

Billedet blev taget med håndholdt kamera og bare holdt  mod okularet på solteleskobet.

Heine og Birgit

Arbejdssøndag d. 5. juni 2011 i Nova

Så skinner solen, og foråret indbyder til en ekstra indsats i vores klublokale.

Der ligger en reol og venter på at blive samlet.

Der er et køkken,som kan  lappes og males.

Der er bare vægge, som venter på et par billeder.

Der er kikkerter, som skal efterses.

Der er en trappe, som skal have fjernet malerpletter.

Der er stadig et vindue at renovere.

Der er bøger at registrere.

Har du lyst til at give en hånd med, så starter Heine og jeg

kl. 10 søndag formiddag,

og vi vil gerne have en tilmelding på mail eller tlf. 49750406

af hensyn til  frokost og evt andre indkøb.

Kom og vær med til  lidt hyggeligt samvær omkring forskønnelse af vores klublokale.

Hilsen Birgit

Offentlig transport til Nova Astrocenter

Opdatering 19. september 2016, Martin Sparre: Nedenstående info er ikke nødvendigvis længere gældende. Nedenstående info er fra 2010.

Til de af vore medlemmer, som ikke er i bil, kan jeg oplyse om følgende muligheder for transport:

Læs resten

Stjernedannelse

Rigtig mange trodsede vintermørket og deltog i foredraget om stjernedannelse.
Hes ses et spørgelystent puplikum, mens man venter på aftenens foredragsholder, Thomas Rodriguez Greve.

I Michaels fravær må vi nøjes med disse snapshots.

Birgit