Foredrag om Jupiter

Tirsdag d. 4. september 2018 kommer professor John Leif Jørgensen fra DTU Space forbi Toldkammeret kl 19.30 og fortæller om sin forskning om Jupiter og rumsonden, JUNO. Som appetitvækker er her to artikler baseret på John Leif Jørgensens forskning:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-rumforsker-intet-paa-jupiter-er-som-vi-troede

https://videnskab.dk/naturvidenskab/overraskelse-jupiter-har-en-kaempestor-kerne

Foredraget er forbeholdt NOVAs medlemmer.

Reklamer

Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers

Tirsdag d. 21. august 2018 afholdes efterårssæsonens første foredrag. Vi får besøg af Kasper Elm Heintz fra Islands Universitet, som vil holde foredraget, Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers. Foredraget starter kl 19.30 i Toldkammeret.

Kasper har sendt os den følgende appetitvækker til foredraget:

Når man umiddelbart kigger op på nattehimlen virker Universet uforanderligt og statisk. Vi ved dog nu at både planeter, stjerner og selv de største galakser bevæger sig med høj hastigheden gennem Universet og at disse astronomiske objekter, på samme måde som os mennesker, opstår og foregår. Disse flygtige objekter (transienter) bliver for det meste observeret som klare lyskilder på himlen, og kan være synlige for i alt et par sekunder til flere måneder. I dette foredrag vil jeg fortælle om disse transiente objekter. De kan være alt fra massive stjerner der ender deres liv ved at udsende en enorm mængde stråling karakteriseret som supernovaer og gammaglimt, til to neutron stjerner der smelter sammen og efterfølgende lyser som en kilonova. Mit fokus vil her være på hvordan vi “fanger” og observerer disse flygtige transiente objekter. For første gang sidste år opdagede man et transient objekt ved de tyngdebølger der blev udsendt, og ikke ved dets elektromagnetiske stråling, sekunderne før to neutron sterner smeltede sammen. Kort efter blev et kort gammaglimt fra samme sted på himlen opfanget, og inden for 11 timer senere var det optiske lys fra den såkalde kilonova og dens tilhørende “værts”-galakse blevet identificeret. Udover at gennemgå hvordan denne storslåede opdagelse blev til, vil jeg også komme ind på hvordan vi forbereder os til næste gang de tre tyngdebølge detektorer begynder at observere engang til efteråret og hvad vi forventer at opfange. Til sidst vil jeg gennemgå hvordan disse transiente objekter kan bruges til at studerere hvad og hvor meget størstedelen af Universet består af, som vi nu kender som mørkt stof og mørk energi, og derved oplyse det ellers mørke Univers.

Foredrag om kaotiske systemer

Tirsdag d. 6. marts 2018 kommer Carsten Lunde Petersen forbi og holder foredrag om Kaotiske systemer. Foredraget foregår kl 19.30 i Toldkammeret. Carsten har sendt os den følgende beskrivelse af foredraget:

Kaos og kaotisk bruges i daglig tale om noget uforståeligt og eller uforudsigeligt. I matematik bruger vi betegnelsen kaotisk om en bestemt type af dynamiske systemer. Titlen på mit foredrag er således en kontraktion af betegnelsen kaotiske dynamiske systemer.

Dynamiske systemer er i denne sammenhæng matematiske systemer eller modeller som har en tidslig udvikling, og skal forstås som modsætningen til statiske systemer.

Universets store spørgsmål

I NOVA har vi fået et par henvendelser om, hvilke udfordringer vi står overfor mht. udforskningen af Universet. Vi har samlet en lille liste med relevante links:

• Foredrag med Anja Andersen om Universet: Stjernestøv og Galakser
• Sarah Pearson, som er en dansk astrofysiker, der arbejder ved Columbia University, har sin egen Youtube blog om astrofysik, se her: Space with Sarah
• Hvad er tid:  What Is Time?
• De 5 største spørgsmål om Universet: The 5 Biggest Questions About the Universe

Huller i Universet – Kan ingenting fortælle os om Big Bang?

Tirsdag d. 21. marts 2017 holder Mikkel Stockmann fra Dark Cosmology Centre foredrag med titlen, Huller i Universet – Kan ingenting fortælle os om Big Bang? Mikkel har sendt os følgende resumé af foredraget:

Energien i universet kan fordeles i tre kategorier bestående af 68 % mørk energi, 28 % mørkt stof og 4 % baryoner – det lysende stof, vi er dannet af. Heldigvis sørger tyngdekraften for, at den lille mængde lysende stof der eksisterer klumper sammen, så der kan dannes galakser, stjerner, planeter og ikke mindst liv.