Merkur-passagen set fra Nordsjælland

Per Haugen fra NOVA har taget dette billedet af Merkur-passagen mandag d. 11. november 2019 kl 13.45, 10 minutter efter passagens start.

Merkur ses til venstre på billedet. Der var et tyndt sky-dække, som giver årsag til variationer i den tilsyneladende variation i Solens intensitet.

Per har sammenlignet Merkurs tilsyneladende diameter på et billede fra denne Merkur–passage (se billedet til venstre) og passage fra 2016 (billedet til højre)

I 2019-versionen ser Merkur en smule mindre og mere diffus ud. Lysspredningen i skyerne i Jordens atmosfære er med til at reducere planetens tilsyneladende diameter.

Hvis vi tæller pixels, får vi at billedet fra 2019-11-11 giver en diameter på ca. 15 pixels svarende til 10,6 buesekunder og det fra 2016-05-09 ca. 18 pixels svarende til 12,7 buesekunder. Under passagen ligger Solen, Merkur og Jorden på linje, dvs. Merkur er nærmest Jorden i sin bane. Merkurs virkelige diameter da svarer til en vinkel på 13 buesekunder. Dette ligger således tæt på værdien vi får for billedet fra 2016.

 

Billederne er taget med en lukkertid på 1/80 s og en følsomhed på ISO-160, i øvrigt som tidligere med Maksutov-Cassegrain teleskop med brændvidde F= 1100 mm og lysåbning/blænde F/10,5 (ca. 4”).

 

Merkur-passagen set fra Tyskland

Her er en lille observationsrapport fra Potsdam, lidt uden for Berlin i Tyskland, hvor der i dag er solskinsvejr, og man dermed kan se Merkur-passagen. Jeg fik set passagen gennem en stor Meade kikkert, samt det nedenstående instrument.

Her er et billede af Solen, og hvis man kigger godt efter kan man også se lyspletten fra Merkur:

Her er Merkurs position markeret:

Billedet er taget med et instrument som dette:

På sporet af det første liv på jorden

Tirsdag d. 29. oktober 2019 kl 19.30 kommer Tue Hassenkam (Nano-Sceince center, Københavns universitet) forbi Toldkammeret og fortæller NOVA om det første liv på jorden. Tue har sendt os den følgende beskrivelse af foredraget:

Titel: På sporet af det første liv på jorden

Abstract: Livet på Jorden opstod på et eller andet tidspunkt imellem 4.5 og 3.5 Milliarder år siden. I foredraget vil der blive gjort rede for den til tider kontroversielle forskning i de tidligste spor af liv på Jorden, som ofte er baseret på tvetydige beviser. Jeg vil komme ind på de seneste resultater som indtil nu – efter min mening, er det bedste sæt af beviser for det tidligste liv på Jorden. I foredraget vil jeg også komme ind på de scenarier hvori livet kunne blive til og de laboratorie eksperimenter som kan bekræfte eller afkræfte disse scenarier. Jeg vil i den forbindelse komme ind på hvorfor min nanoskopiske tilgang er specielt velegnet til at studere livets oprindelse.

Foredraget er forbeholdt NOVAs medlemmer.

Bliv medlem

Som NOVA-medlem f får man adgang til NOVAs foredrag samt NOVAs observationsfaciliteter. Klik her for at komme til indmeldingsformularen.

Foredrag om Kaotiske Dynamiske Systemer

Tirsdag d. 12. marts 2019 kommer Carsten Lunde Petersen forbi NOVA og holder foredrag om Kaotiske Dynamiske Systemer. Foredraget foregår kl. 19.30 i Toldkammeret. Alle NOVA medlemmer er velkomne. Carsten har sendt os det følgende resume af foredraget:

Kaos og kaotisk bruges i daglig tale om noget uforståeligt og eller uforudsigeligt. I matematik bruger vi betegnelsen kaotisk om en bestemt type af dynamiske systemer. Titlen på mit foredrag er således en kontraktion af betegnelsen kaotiske dynamiske systemer.

Dynamiske systemer er i denne sammenhæng matematiske systemer eller modeller, som har en tidslig udvikling, og skal forstås som modsætningen til statiske systemer. Et dynamisk system består af et fase- eller tilstandsrum og en eller flere lovmæssigheder som styrer hvordan systemet kommer fra en tilstand og videre til de(n) efterfølgende tilstand(e).