Category Archives: Himlen nu

Information om hvad der kan ses på himlen i løbet af måneden

Supernova SN2014J opdaget 21. januar 2014

Omkring kl. 19 GMT tirsdag den 21. januar 2014 opdagede astronomen Steve Fossey på  University of London Observatory en ny stjerne i kanten af Cigar galaksen (M82), som ligger ca. 11,4 millioner lysår fra os og ses  i  stjernebilledet Store Bjørn tæt på Karlsvognen  http://en.wikipedia.org/wiki/SN_2014J

Den nye stjerne blev opdaget med et 35 centimeter teleskop, medens Steve Fossey demonstrerede kikkerten for fire førstedelsstuderende. Det blev snart overskyet i England; men i løbet af natten fik de hjælp fra Yi Cao, som studerer astronomi ved California Institute of Technology (hvor Sheldon arbejder i tv-serien The Big Bang Theory http://www.cbs.com/shows/big_bang_theory/ )

Ved hjælp af et 3,5 meter teleskop i New Mexico målte Yi Cao spektret for den nye stjerne og bekræftede inden kl. 9 GMT den følgende morgen, at det drejer sig om en såkaldt Type 1A supernova, dvs. samme type som Tycho Brahes SN1572. http://www.nature.com/news/kepler-clue-to-supernova-puzzle-1.14513

Den nye supernova er døbt SN2014j og er den nærmeste af denne type, som er opdaget indenfor de seneste 40 år.

Lysstyrken af en Type 1A stiger og aftager normalt efter et kendt mønster og SN2014j kulminerer således omkring 3. februar 2014. I denne periode er SN2014j synlig hele natten på den nordlige halkugle og vil muligvis kunne observeres med en almindelig håndkikkert!

Poul Henrik Jørgensen

 

 

 

 

Reklamer

Stjernehimlen i oktober 2012

Jupiter og de 4 galilæiske måner Io, Europa, Ganymedes og Callisto, som alle kan ses i en håndkikkert. Kilde: http://www.rummet.dk/solsystemet/jupiter/de-fire-store-maner

Planeten Jupiter er aftenens og nattens klareste “stjerne”. Solsystemets største planet med 63 måner, hvoraf de 4 er synlige i selv en håndkikkert, dukker i starten af måneden op i nordøst ved 21 tiden, i slutningen af oktober ved 19 tiden. Jupiter befinder sig i Tyren. Mars gør ikke meget for at markere sig, men man kan fange den røde planet på sydvesthimlen en lille times tid efter solnedgang i Vægten. Uranus står for øjeblikket i Fiskene og kan med lidt held  ses i en håndkikkert. Morgenhimlen er stadig domineret af Venus, som ses som en lille sol i Løven senere Jomfruen. Det er fuldmåne mandag d. 29. oktober. Stjerneskudssværmene Oktober – Draconiderne og Orioniderne skal man holde et vågent øje med. Efterårets stjernebilleder med Tyren i spidsen dukker nu op på østhimlen ret tidligt på aftenen. Brug stjernekortet nederst i denne artikel til orientering på aften – og nattehimlen.

Seneste: Klare kometer i 2013

2 meget klare kometer, som forventes at blive synlige for det blotte øje, dukker op på himlen i 2013. Se fotos og links lige efter omtalen af oktobers stjerneskudssværme.

Månedens mærkedage

Fredag d. 5. oktober 2012 kl. 22.00 ses Jupiter 1,6 grader nord for Månen i østsydøst i stjernebilledet Tyren.

Torsdag d. 18. oktober 2012 kl. 19.00 ses Mars 2,1 grader syd for Månen dybt i stik sydvest i stjernebilledet Ophiuchus, Slangeholderen.

Torsdag d. 25. oktober 2012 er Saturn i konjunktion med Solen
Læs resten

Stjernehimlen i august 2012

Copyright og med tilladelse fra StormP. Museet http://www.stormp.dk/

Tørken er forbi

Så er det slut med stjernetørke. Solen har gennem 3 måneder ligget på lur og spøgt under den nordlige horisont, men er nu vej i et kontrolleret styrtdyk sydover, hvilket betyder, at mørket afløser de lyse nætter, som bliver afviklet tirsdag d. 7. august.

Solnedgang med sammenfald af nimbostratus, bygeskyer, over den vestlige del af Østersøen. Foto: Allan Reib

Mælkevejens andre stjerner myldrer atter frem. Ialt rummer vor galakse ca 100 mia. stjerner. Heraf kan vi se ca. 3000 med det blotte øje, i tidsrummet fra solnedgang til solopgang. Orionarmen, en af Mælkevejens spiralarme, strækker sig fra nordøst mod sydvest med stjerner på stribe. Hovedstrøget går gennem stjernebillederne Kusken, Perseus, Cassiopeia, Svanen ,Ørnen og Skytten. Når du kigger mod Kusken kigger du ud af vor galakse. Hvis du skal kigge ind, så se mod Skytten.
Læs resten

Stjernehimlen i juni 2012

                                                                                        Foto: Martin Sparre

I de lyse nætter kan man opleve lysende natskyer. På Wikipedia beskrives lysende natskyer således: Lysende natskyer er et atmosfærisk fænomen der forekommer i dybt tusmørke. De iagttages oftest i sommermånederne på nordlige og sydlige breddegrader mellem 50° og 70°.

Læs resten

Stjernehimlen i april 2012

Både før, i og efter påske er vore nære familiemedlemmer i det interplanetariske medium, solsystemet, samlet på aften- og nattehimlen. Kun Merkur, Uranus og Neptun er fraværende.

Læs resten