Category Archives: Webstedet

Foredrag om Jupiter

Tirsdag d. 4. september 2018 kommer professor John Leif Jørgensen fra DTU Space forbi Toldkammeret kl 19.30 og fortæller om sin forskning om Jupiter og rumsonden, JUNO. Som appetitvækker er her to artikler baseret på John Leif Jørgensens forskning:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/dansk-rumforsker-intet-paa-jupiter-er-som-vi-troede

https://videnskab.dk/naturvidenskab/overraskelse-jupiter-har-en-kaempestor-kerne

Foredraget er forbeholdt NOVAs medlemmer.

Reklamer

Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers

Tirsdag d. 21. august 2018 afholdes efterårssæsonens første foredrag. Vi får besøg af Kasper Elm Heintz fra Islands Universitet, som vil holde foredraget, Gamma-glimt og tyngdebølger: det flygtige univers. Foredraget starter kl 19.30 i Toldkammeret.

Kasper har sendt os den følgende appetitvækker til foredraget:

Når man umiddelbart kigger op på nattehimlen virker Universet uforanderligt og statisk. Vi ved dog nu at både planeter, stjerner og selv de største galakser bevæger sig med høj hastigheden gennem Universet og at disse astronomiske objekter, på samme måde som os mennesker, opstår og foregår. Disse flygtige objekter (transienter) bliver for det meste observeret som klare lyskilder på himlen, og kan være synlige for i alt et par sekunder til flere måneder.

Læs resten

Databeskyttelsespolitik

I forbindelse med EU Databeskyttelseforordningen, som træder i kraft 25. maj 2018, har NOVA opdateret sin Databeskyttelsespolitik.

Global opvarmning kan få overset selvforstærkende effekt

Tirsdag den 8. maj 2018 kl. holder seniorforsker Jens Olaf Pepke fra DTU Space foredrag for NOVA’s medlemmer. Foredraget foregår i Toldkammeret i Helsingør fra kl. 19:30.

Jens Olaf Pepke har fremsendt flg. introduktion til sit foredrag:

For 56 millioner år siden oplevede Jorden en episode med global opvarmning, som er kendt som det paleocæne-eocæne termale maksimum (PETM). Opvarmningen blev formodentlig sat i gang af massive udslip af kulstof til atmosfæren, muligvis fra metan i havbunden, og begivenheden har ofte været nævnt som en mulig analog til nutidens globale opvarmning.

Allerede i paleocæn var Jorden dog omkring 10 grader varmere end i dag og varmede herefter yderligere op med 5 grader under PETM.

Læs resten

Foredrag om kaotiske systemer

Tirsdag d. 6. marts 2018 kommer Carsten Lunde Petersen forbi og holder foredrag om Kaotiske systemer. Foredraget foregår kl 19.30 i Toldkammeret. Carsten har sendt os den følgende beskrivelse af foredraget:

Kaos og kaotisk bruges i daglig tale om noget uforståeligt og eller uforudsigeligt. I matematik bruger vi betegnelsen kaotisk om en bestemt type af dynamiske systemer. Titlen på mit foredrag er således en kontraktion af betegnelsen kaotiske dynamiske systemer.

Dynamiske systemer er i denne sammenhæng matematiske systemer eller modeller som har en tidslig udvikling, og skal forstås som modsætningen til statiske systemer.

Læs resten