CO2 og klima

Tirsdag den 15. september holdt Eigil Kaas foredrag om CO₂ og klimamodeller. Eigil må siges at være velbevandret i emnet, idet han bl.a. har arbejdet med systemerne for vejrudsigten hos DMI og nu er professor i meteorologi ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Earth System Science

På dansk jordsystem-videnskab er altså hvad aftenens foredrag handlede om med fokus på kredsløbet af CO₂ i modellerne. I videnskaben opstilles forskellige teorier og modeller, der på enkelvis skal forklare sammenhængen i komplekse systemer, hvilket også gør sig gældende inden for dette felt.

Solen — vores energikilde

Ved at se på ind- og udstrålingen af energi på Jorden, kan det afgøres om temperaturen for det globale system stiger eller falder. Indstråling kommer fra Solen som har en effekt på 1366W/m², men dette skal se i relation til Jordens samlede overflade, og at planeten er kugleformet. Forholdet mellem overfladearealet på en kugle og arealet af en skive med samme diameter er 1:4.

Temperaturen stiger

Er indstrålingen større end udstrålingen vil temperaturen stige og omvendt vil den falde, så når indstrålingen er på 341,3W/m², hvoraf 101,9W/m² bliver reflekteret af skyer og atmosfære, og udstrålingen er på 238,5W/m², så er resultatet en nettoindstråling af energi på 0,9W/m² og dermed en stigning i temperaturen.

Drivhusgasserne

Den største overraskelse i foredraget var, at H₂O (vanddamp) faktisk er en større synder som drivhusgas end CO₂, idet der er væsentligt meget mere H₂O end CO₂ i atmosfæren. Dog er mængde af H₂O i atmosfæren bestemt af temperaturen, idet højere temperatur øger kapacitetet for vandindhold, så dette giver et selvforstærkende feedback. Det vil derfor være nødvendigt at se på andre drivhusgasser for forhindre at temperaturen stiger.

De vigtigste drivhusgasser (ordnet efter deres påvirkning af klimaet):

H₂O
CO₂
CH₄
N₂O
CFC-gasser
O₃

Virkningen af de enkelte molekyler en helt anden sag, idet en CFC-gas typisk er 10.000 gange værre end CO₂.

Gammelt kulstof

Når der nu ikke kan gøres så meget ved H₂O som drivhusgas, så giver det jo ganske god mening at se på CO₂ som den næste. Nu er det så, at der ses på kredsløbet for kulstof (C’et i CO₂), og det er tydeligt, at der på nuværende tidspunkt tilføjes mere CO₂ til atmosfæren end der fjernes som følge af brugen af fossilt brændsel.

Gennem de sidste halvtreds år er der sket en stigning i temperaturen, som følger den stigning, der har været i indholdet af CO₂ i atmosfæren, dog er den præcise sammenhæng mellem temperatur og CO₂ ikke blevet påvist, men det virker paradoksalt at der ikke skulle være en sammenhæng. Det er vel passende at vise rettidig omhu og begrænse udledningen af CO₂ fra fossilt brændsel, når sammenhængen endnu ikke er slået fast.

Forrådnelse er faktisk også en væsentlig faktor i udledning af CO₂.

Mange teorier

Svensmarks teori om kosmisk stråling og skydannelse blev nævnt. CO₂ fra brug af fossilt brændsel var det væsentlige fokus. Mens kombinationen af Jordens baneexcentricitet, aksehældning og aksens præcession (aksens vippen) resulterende i istidscykler på 100.000 år.

Eftertanker

Begrebet CO₂-neutral kom på banen under foredraget. Spørgsmålet er så, hvad er den rigtige definition på CO₂-neutral?

De to definitioner, som jeg har kunne finde:

Den ene udlægning af, hvad CO₂-neutral betyder, er, at der ikke udledes mere CO₂ ved forbrænding af materialet end ved naturlig nedbrydning.

Den anden udlægning af, hvad CO₂-neutral betyder, er, at der overhovedet ikke udledes CO₂, så som med vand- og vindkraft.

Sat lidt på spidsen ud fra den første udlægning, så må fossilt brændsel også være CO₂-neutralt, da det kommer fra organisk materiale. Ligeledes må afbrænding af regnskov også være CO₂-neutral.

Det er vel mere vigtigt, at sørge for at kredsløbet fortsætter, ved fx at plante nye træer når der fældes træer. Alternativt ser det ud til at planeten selv kan klare problemet, hvis den får tid til det — vel at mærke rigtig lang tid — hvilket vi næppe har tid til at vente på.