Stjernehimlen i december 2018

Allan Reib har forfattet den følgende beskrivelse af stjernehimlen i december 2018.

Hvis aften-natte- eller morgenhimlen er klar i julemåneden, kan det være en god idé at gå en tur. Gerne med familien eller gode venner. Man kan så f.eks. vende næsen i sky og kigge efter månen, planeterne, stjerneskudssværme og stjernebilleder. Decemberhimlens stjernebilleder byder på mange smukke hovedstjerner med stjernebilledet Orion som ”omdrejningspunkt”. For at ”forstørre” de noget ”verdensfjerne” objekter, som planeter og stjernetåger, er det en god idé at anskaffe sig et teleskop, eller evt. melde sig ind i NOVAs observationsgruppe (eller KAF – Københavns Astronomiske Forening). Download: http://stellarium.org/ Det vil hjælpe dig godt på vej i dine ”stjernestudier”.

Solen

Årets korteste dag, vintersolhverv, er fredag d. 21. december. Dagslængden er 6 timer og 56 minutter. Til sammenligning var årets længste dag, sommersolhverv, som faldt onsdag d. 21. juni 17 timer og 27 min.

Månen

Fredag d. 7. december kl. 08.20 er det nymåne. Lørdag d. 15. december kl. 12.49 er månen i 1. kvarter i stjernebilledet Vandmanden. Vi har halvmåne. Lørdag d. 22. december kl. 18.49 har vi fuldmåne i stjernebilledet Tyren. Lørdag d. 29. december kl. 10.34 er månen i sit sidste kvarter i stjernebilledet Jomfruen. Observationer af månen med en håndkikkert eller teleskop lønner sig bedst, når månen ikke er fuld. Kratere og andre detaljer træder tydeligere frem, når man observerer.

Planeterne

Man skal være morgenmenneske, hvis man vil opleve planeterne Merkur, Venus og Jupiter. Mars er den eneste ”aftenplanet”, og ses stadig som en iøjnefaldende rødlig ”stjerne” på den sydlige horisont lige efter mørkets frembrud.

Merkur

Den solnære planet er synlig fra omkring onsdag d. 5. december i sydøst kl. 07.30. Frem til d. 25. december, 1. Juledag er det muligt at få et glimt af Merkur. Bemærk at Merkur altid er relativ vanskelig at observere, da den altid ses på en lys himmelbaggrund. Midt i december når planeten sin største, men stadig beskedne himmelhøjde. D. 19. oktober i år opsendtes rumsonden ”BepiColombo” mod Merkur. Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, har fremstillet sonden sammen med JAXA, ”Japan Aerospace Exploration Agency”. Først sent i 2025 når sonden sit mål. ”BepiColombo” består af 2 ”orbiters”. For at komme i den planlagte bane om Merkur bruger sonden 1 forbiflyvning om Jorden, 2 om Venus og 6 om Merkur. Læs mere på: http://sci.esa.int/bepicolombo/

Venus

Inden solopgang har planeten Venus siden november måned været morgenhimlens altdominerende ”stjerne”. Denne dominans vil Venus fortsætte gennem vintermånederne. Søndag d. 2. december kulminerer den lysstærke planet i styrke. Se mod sydøst. Den er godt 15 gange kraftigere end Sirius, himlens klareste stjerne. Man forstår, at Mayaindianerne på Yucatanhalvøen i Mexico kaldte Venus for ”den lille sol”! Mange jordomsejlere har oplevet, at planeten har kunnet kaste en lang lysstribe henover en blikstille havoverflade. Venus er den af planeterne, som kommer tættest på os. Intimiteten ”begrænser” sig dog til 41 mio. km. Læs mere på: http://akatsuki.isas.jaxa.jp/en/

Venus i halvfase. Foto af Niels Haagh, Ganløse Observatorium og bestyrelsesmedlem i Københavns Astronomi Forening (http://kaf-astronomi.dk/).

Mars

Mars, den røde romerske krigsplanet, ses som den klareste ”stjerne” på den sydlige horisont tidligt på aftenen i december. Planeten ses 25 grader over horisonten i begyndelsen af måneden. Frem til d. 21. december opholder Mars sig i stjernebilledet Vandmanden for derefter at vandre ind i Fiskene. ”Mars Insight Lander” missionen blev opsendt d. 5. maj 2018 og landede på planeten d. 26. november 2018 (læs mere her https://videnskab.dk/teknologi-innovation/insight-er-landet-nu-goer-mars-muldvarpen-sig-klar-til-at-grave-i-den-roede). Landeren skal måle Mars´s indre, marsskælv etc. Klik: https://mars.nasa.gov/insight/ Læs mere om de seneste nyheder fra Mars på: https://mars.jpl.nasa.gov/msl/news/

Jupiter

Solsystemets største planet bliver synlig over den sydøstlige horisont fra midten af måneden. Den er meget klar. Lysstyrken er som Sirius, himlens klareste stjerne. Jupiter befinder sig i stjernebilledet Skorpionen frem til d. 13. december. Herefter vandrer planeten ind i Slangebæreren. Læs mere om udforskningen af planeten på: https://www.nasa.gov/mission_pages/juno/main/index.html

Saturn

Den ”omringede” planet er ikke synlig i december. D. 2. januar 2019 står Saturn i konjunktion med solen.

Læs mere om Saturn på: https://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/planets/saturnpage.html

Uranus

For at kunne skimte Uranus med det blotte øje skal himlen være fri for menneskabt lysforurening og månen skal ikke være oppe. En håndkikkert, som forstørrer 7 gange er anbefalelsesværdig, hvis man vil spotte den blågrønne planet. Uranus bevæger sig ind i stjernebilledet fiskene efter d. 3. december. Læs mere på: https://spaceflightnow.com/2015/08/25/uranus-neptune-in-nasas-sights-for-new-robotic-mission/

Neptun

Neptun kan ikke ses med det blotte øje. Læs om solsystemets fjerneste planet på: https://da.wikipedia.org/wiki/Neptun_(planet)

Spektakulære himmelsyn

Tirsdag d. 4. december kl. 05.00

En 10 % belyst måne i aftagende fase ses godt 5 grader til venstre for Venus på den sydøstlige himmel.

Torsdag d. 6. december kl. 07.30

Brug mindst en håndkikkert for at observere en blot 1,1% belyst og aftagende måne i sydøst. Planeten Merkur ses til højre og lidt højere over horisonten som en relativ klar ”stjerne”. En opgave for feinschmeckere!

Fredag d. 7. december kl. 18.00

Mars står smukt ca. 26 grader over den sydøstlige himmel. Nu har man chancen for at få et glimt af Neptun. Den blågrønne planet står nedenfor til højre for den røde Mars. Kun 0,07 grader adskiller de 2 planeter. Brug håndkikkert eller endnu bedre et teleskop.

Fredag d. 14. december kl. 22.00.

I stik syd kl. 18.00. ses en knap 43% belyst måne i tiltagende fase under den røde Mars.

Fredag d. 22. december kl. 07.30

Se mod sydøst. Merkur og Venus danner et smukt makkerpar. Jupiter er godt 2,5 gange klarere end Merkur, som ses knap 1 grad til venstre for Jupiter. Det svarer til ca. 2 fuldmånediametre.

Stjerneskudssværme

I perioden fra d. 6. – 16. december er stjerneskudssværmen ”Geminiderne” aktiv. Udgangspunktet for sværmen ligger 1 grad sydvest for Castor, den svageste af stjernebilledet Tvillingernes 2 hovedstjerner. ”Geminiderne” kulminerer natten mellem d. 13. og 14. december. Sværmen kan afgive op imod 120 skud i timen. Se først mod øst fra kl. 21, senere sydøst og syd og til sidst vest frem til morgenstunden.

Kraftigt stjerneskud. Foto af Niels Haagh.

I perioden fra d. 16. – 25. december stjerneskudssværmen ”Ursiderne” aktuel. Ca. 20 skud i timen kan man forvente, når sværmen kulminerer natten mellem d. 21. – 22. december. Sværmen kan observeres fra mørkets frembrud til ud på morgenstunden. Udgangspunktet for ”Ursiderne” ligger i stjernebilledet Lille Bjørn, hvis hovedstjerne er Nordstjernen også kendt som Polarstjernen. Se mod nord.

Galleri Orion

Stjernebilledet Orion er et himmelsk mesterværk. Den græske jægers højre skulder markeres af den klare røde kæmpestjerne Betelgeuze. Jægerens venstre fod markeres af Rigel, en blåhvid stjerne. Centralt i stjernebilledet ses 3 iøjnefaldende stjerner kaldet ”Orions Bælte”. Under bæltet ses en diffus tågeagtig plet. Denne tågemasse ligger ca. 1470 lysår fra os og kendt som ”Oriontågen”. Orion dukker op mod øst ved 20tiden i starten af måneden.

Stjerne-konstellationen, Orion. Foto: Martin Sparre.

Decemberhimlen i sin fulde pragt

Ved 23-tiden i starten af måneden vrimler den sydøstlige, senere på natten den sydlige himmel med smukke stjernebilleder og klare stjerner. Orion er nævnt. Himlens klareste stjerne Sirius står relativt lavt i stjernebilledet Store Hund. Procyon i stjernebilledet Lille Hund ses lidt højere oppe. Over Lille Hund er Castor og Pollux i stjernebilledet Tvillingerne iøjnefaldende. Capella i stjernebilledet Kusken står næsten lige over dit hoved. Den røde hovedstjerne, Aldebaran i stjernebilledet Tyren ses i næsten stik syd. Plejaderne, en ”åben” stjernehob, ses i stik syd. Ret en håndkikkert mod Plejaderne. Det er et meget smukt syn. Køb eventuelt et drejeligt stjernekort.