Euclid rummissionen om mørk energi og -stof

Dr. Bitten Gullberg fra DTU Space holder foredrag for NOVAs medlemmer om Euclid missionen. Foredraget foregår i Toldkammeret i Helsingør på det sædvanlige tid og sted tirsdag den 19. september 2023.

Euclid skal kortlægge galakser i universet og give os ny viden om de mystiske størrelser mørkt stof og mørk energi, som ingen ved, hvad er.

“Vi kender kun til cirka 4 procent af universet. Resten af universet, de 96 procent, ved vi ikke meget om. Så det ultimative mål med Euclid-missionen er at blive klogere på, hvad mørkt stof og mørk energi er,” siger forsker og astrofysiker på DTU Space, Bitten Gullberg.

“Euclids mission er at kortlægge universet struktur over en lang tidsperiode i universets historie. Så missionen vil også føre til mange andre opdagelser”.

DTU Space har testet dele af udstyret til missionen. Forskere fra DTU Space deltager desuden i den omfattende forskning, der nu går i gang.

https://www.space.dtu.dk/nyheder/2023/06/nu-gaar-jagten-ind-paa-moerk-energi-og-moerkt-stof

https://www.euclid-ec.org/

Skriv en kommentar