Relativitetsteori og Sorte Huller

Tirsdag den  21. maj 2019 kl. 19:30 besøger lektor Troels Harmark fra Niels Bohr Institutet os i NOVA Nordsjællands Astronomiforening for at fortælle om Relativitetsteorien og Sorte Huller.
Foredraget er forbeholdt medlemmer af NOVA og finder sted i Toldkammeret i Helsingør.

Troels Harmark har sendt et kort resume af sit planlagte foredrag:

Einstein’s relativitetsteori er en fantastisk teori, der har vendt op og ned på alt det, vi troede vi vidste om tid, rum og tyngdekraft. Tid og rum er dynamiske, ikke bare statiske og uforanderlige størrelser.

Tyngdekraften er faktisk slet ikke nogen kraft. Og rumtiden, som vi kalder den firedimensionelle geometri, vi befinder os i netop nu, kan bøjes og strækkes og der kan være bølger i den; som udbredes med lysets hastighed.

Tunge objekter kan bøje rumtiden. De kan blive så tunge at rumtiden kollapser og et sort hul skabes.

Vi kommer ind på alt dette i foredraget, og forsøger også at tage et lille kig på hvad der ligger ud over relativitetsteorien.

Troels Harmark på NBI

Skriv en kommentar